VORDINGBORG / GULDBORGSUND: Seks millioner kroner er på vej til Vordingborg og Guldborgsund Kommuner, så 250 ledige kan få de kvalifikationer, der skal til for at arbejde på den nye Storstrømsbro, skriver DR Sjælland. Pengene kommer fra Beskæftigelsesministeriet, hvor minister Troels Lund Poulsen (V) håber, at pengene kommer til at hjælpe mennesker, der har brug for det.
I Guldborgsund Kommune glæder borgmester John Brædder fra Guldborgsundlisten sig over pengene, og han er ikke i tvivl om, at pengene vil gøre gavn, når blot kommunerne går i dialog med konsortiet omkring, hvad der præcist er brug for. Det giver dog ikke sikkerhed for, at der er job til de ledige, kommunerne vælger at opkvalificere.
Senere i dag skal beskæftigelsesministeren sammen med transportminister Ole Birk Olesen (LA) i samråd om den nye bro. Her skal ministrene svare på, hvordan regeringen vil tage hensyn til lokal arbejdsløshed, etablering af elev- og lærlingepladser, overenskomstvilkår, social dumping, samt fagbevægelsens og arbejdsgiverorganisationernes vilkår.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.