Lovgivning på vej: videosamtaler, klimafrihed, vintercamping og Barnets lov

Med et nyt folketing og en ny regering på plads er det på tide at få lovmaskinen sat i arbejde. Regeringen har nu offentliggjort en liste over de første lovforslag, som den er på vej med. 

Der er primært tale om aftaler, som blev indgået i sidste folketingsår, men som ikke nåede at blive omsat til lov før valget. 

Af kommunal interesse er blandt andet:

Beskæftigelsesministeren er på vej med en ændring af flere love med det formål at bruge ressourcerne i beskæftigelsesindsatsen, hvor de har størst effekt, og at reducere bureaukrati i jobcentrene. Der skal mere vægt på ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud i stedet for vejledning og opkvalificering.

Desuden skal ledige inden for de første seks måneder kunne vælge, om samtaler skal afholdes ved personligt fremmøde eller pr. telefon eller video. 

Forslaget er en opfølgning på anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen mellem den tidligere regering, SF, EL, DF og flere løsgængere. 

Øget klimafrihed

Ministeren for landdistrikter er på vej med et lovforslag, som skal give kommunerne mere frihed til at lægge vægt på klimahensyn og grøn omstilling, når det gælder planlægning og opstilling af vindmøller og solceller i herregårdslandskaber. Desuden lempes nogle krav til Planklagenævnet.

Lovforslaget er bl.a. en opfølgning på aftalen om opfølgning på evaluering af planloven m.v. mellem S, V, DF og K fra juni 2022.

Samme minister er også på vej med et forslag om en forsøgsordning for udvidet vintercamping. Den vil give kommunerne lov til at tillade udvidet vintercampering på op til 5 pct. af pladserne på campingpladser, der allerede har tilladelse til vintercamping, så det bliver muligt at opholde sig på campingpladsen mere end de 15-20 dage i perioden 1.11.-28.2., som i dag er tilladt.

Forslaget følger af et beslutningsforslag fra 2021. 

Barnets lov

På socialområdet er Barnets lov, som har været undervejs et par år, på vej til at blive en realitet. Lovforslaget skal anerkende børn i deres egen ret som selvstændige individer og styrke udsatte børns og unges rettigheder.

Forslaget følger op på aftalen om børnene først mellem et meget bredt politisk flertal fra maj 2021. Det nåede at blive fremsat lige før folketingsvalget og genfremsættes nu.

Desuden genfremsættes et lovforslag, som udmønter Barnets lov og blandt andet andet regulerer regler om adoption, forældres ret til samvær og kommunal anbringelse af udsatte børn hos plejefamilier.

Revision af sprogprøver udskydes

Børne- og undervisningsministeren kommer som bebudet med et forslag om en midlertidig ordning, der skal fordele gymnasieelever efter afstand og ikke forældrenes indkomst. Den skal kun gælde for skoleåret 2023-2024.

Desuden kommer ministeren med et forslag om at udskyde en planlagt revision af de obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og mulighed for at standse forældres børnecheck. Den skulle have været revideret i år, men evalueringerne af loven når ikke at blive gennemført i så god tid, at det kan nås. Derfor udskydes det til folketingsåret 2023-2024.

Desuden kommer han med et forslag, som skal give Københavns Kommune mulighed for at udskille Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium som en særskilt kommunal institution.

Tilsyn med KommuneKredit

Erhvervsministeren er på vej med et lovforslag, som giver Finanstilsynet tilsynsansvar for KommuneKredit og desuden indfører en række krav for KommuneKredit, der følger reglerne for realkreditinstitutionerne. KommuneKredit vil blive underlagt regler for ledelse og styring, likviditet, markedsrisici og tilsyn, men med hensyn til foreningens særlige forhold. Desuden får KommuneKredit mulighed for at låne til grønlandske og færøske kommuner mod fuld statsgaranti.

Indenrigsministeren kommer med et forslag, som giver kommunerne hjemmel til at få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug for oplysning af sager om bopælsregistrering i CPR.

Endelig genfremsætter skatteministeren et lovforslag, der skal få flere til at afdrage på deres gæld til det offentlige, bl.a. ved styrket lønindeholdelse og en ny eftergivelsesordning. Det følger af en aftale mellem S, V, SF, R, K, LA, ALT og KD fra juni sidste år.

 

Se hele kataloget over forventede lovforslag før vinterferien her