KØBENHAVN: I juni besluttede politikerne i Københavns Kommune at ændre i kommunens organisering – en ændring der bl.a. betyder, at borgerrådgiverfunktionen nedlægges. Den beslutning møder nu kritik fra Københavns Ældreråd og Udsatterådet, som har henvendt sig kritisk til økonomiudvalget i København. Ønsket fra de to råd er, at politikerne genovervejer beslutningen. Det skriver Politiken.
- Det har været en kæmpe styrkelse for retssikkerheden i København, at der har været en uafhængig funktion, som har ført tilsyn med forvaltningerne og så på, om det der bliver besluttet i vores demokrati, også er det der udfolder sig, siger Maja Løvbjerg Hansen, der er formand for Udsatterådet i København og understreger, at hun nu er bekymret for, at den kritiske stemme i kommunen er blevet ryddet af vejen.
Nedlæggelsen indebærer, at Borgerrådgiveren, der foruden selve den ledende borgerrådgiver består af 14 medarbejdere, skal lægges sammen med kommunens Interne Revision, der holder øje med forvaltningens regnskabspraksis. Samtidig afskediges den nuværende chef for Intern Revision og lederen af Borgerrådgiveren, Johan Busse, som har siddet på posten i 21 år. De to råd betvivler, at den nye organisering sikrer en uafhængig og kritisk kontrol med kommunens forvaltninger.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.