
SKANDERBORG: Der har været meget diskussion om festivalen og de handicappedes muligheder for at deltage med pædagogisk bistand. Jeg synes, at det er bedst for alle parter, at vi nu får redt trådene ud og søger at finde en løsning, siger MF Kim Andersen (V) ifølge Lokalavisen Skanderborg. I samarbejde med socialordfører Eyvind Vesselbo (V) har han kaldt socialminister Manu Sareen (R) i åbent samråd vedrørende Sølund Musikfestival.
- Ministeren skal redegøre for problemstillingerne i sagen og samtidig give nogle svar på, hvordan der kan findes en langsigtet løsning. Det vil være rart at få fjernet usikkerheden omkring festivalens fremtid og de handicappedes muligheder for at få sig en god social og kulturel oplevelse i fællesskab med mange andre mennesker, mener Kim Andersen.
Samrådet med ministeren er endnu ikke tidsmæssigt fastsat, men Kim Andersen forventer, at det vil finde sted umiddelbart efter påske.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.