Når fædre ikke kan leve op til den rolle, de selv ønsker

Familien er menneskets trygge base. I det pædagogiske miljø, hvor jeg har min daglige gang, møder jeg ofte det synspunkt, at far er familiens overhoved i en muslimsk familie. Jeg deler ikke denne opfattelse. Den moderne samfundsudvikling både her i landet og i familiernes oprindelige lande gør, at både far og mor skal have medbestemmelse. For at være et forbillede for deres børn skal forældrene have personlige, sproglige, samfundsmæssige, kulturelle, arbejdsmæssige og uddannelsesmæssige kompetencer.

Personlige kompetencer
Det moderne samfund kræver meget af forældrene. De skal have psykisk overskud for at kunne tage imod de udfordringer, som fx far møder i sin familie. Far skal have et socialt netværk både i sin egen kulturkreds og i det danske samfund. Børnene skal se ham som et forbillede, der er i stand til at kapere udfordringer og håndtere dem på en måde, så han er læremester for sine børn.

En far skal være nærværende og have tæt relation til sine børn. Desværre tror nogle fædre og mødre, at børn og unge viser respekt, hvis de er 'bange' for deres far. Mine pædagogiske og terapeutiske erfaringer viser, at når en far ikke har det nødvendige overskud og mangler tætte følelsesmæssige relationer, har han desværre ikke den nødvendige gennemslagskraft over for sine børn.

Sproglige kompetencer
En far har ambitioner på sine børns vegne, fx hvad angår deres valg af uddannelse. Uden at generalisere ønsker mange, at deres børn får en akademisk uddannelse. Det er der ikke noget galt i. Desværre oplever børnene ofte, at deres far har brug for tolk, selv om han har boet her i landet i mere end 15 år. Jeg oplever ofte, at børn og unge er 'flove' over, at deres far ikke kan sproget og har brug for tolk. Den slags oplevelser er med til at få børnene til at tænke over, hvad deres far egentlig kan, og de ser ham fx som sprogligt handicappet.

Samfundsmæssige kompetencer
Ordet samfundsmæssig kan virke voldsomt. Nogle læsere vil måske tænke, at jeg har en forventning om, at forældrene skal have en akademisk uddannelse inden for samfundsforhold, men jeg hverken forventer eller ønsker dette. I mit arbejde oplever jeg imidlertid en del familier, hvor forældrene ikke har tilstrækkelig indsigt i helt banale samfundsforhold. De følger ikke med i danske medier, hverken lokale eller landsdækkende. Hvis børnene oplever deres far interessere sig for lokale aktiviteter, har det signalværdi. Det kan få børn og unge til at interessere og engagere sig på et eller andet plan.

Arbejdsmæssige kompetencer
Arbejdet er en del af vores identitet. Ud fra mit mangeårige arbejde med familier kan jeg se og høre, at en stor del af fædrene er arbejdsløse. Følelsen af ikke at være selvforsørgende kan opleves som ærekrænkende. Det er interessant, at når børn og unge taler med andre voksne eller jævnaldrende, er de heller ikke stolte af at fortælle, at deres far er på kontanthjælp, men de fortæller gerne, hvis han har arbejde.
Jeg oplever, at en del fædre uden for arbejdsmarkedet føler sig isolerede. Kontakten til arbejdsmarkedet kan have fordele for fædrene selv og for deres børn. Følelsen af at klare sig selv økonomisk, at danne relationer og møde andre kulturer udvikler fædrene, og det smitter af på familien.

Uddannelseskompetencer
Vi lever i en tid og et samfund, der kræver meget af os forældre. Blandt andet har det væsentlig betydning for den yngre generation at se, at deres fædre har en uddannelse. Hvis fædrene er arbejdsløse eller fx arbejder på en restaurant, med rengøring eller kører taxa, er det så som så med integrationen. Der arbejder ofte mennesker med samme kulturelle baggrund, og det er godt nok. Men hvis man ser på det med integrationsøjne, er der ingen udvikling i det.
Jeg oplever, at det betyder meget for børn og unge, at deres forældre har uddannelse og arbejde. De er stolte, når dette er tilfældet.

Uden at generalisere ser jeg en del fædre, der savner de kompetencer, som er med til at definere deres rolle i familien. De er ikke i stand til at leve op til den rolle, som de selv eller den øvrige familie ønsker.

Det er også en kendsgerning, at mænd med anden etnisk baggrund er en overset gruppe, der er genstand for mange myter. Mange har en forestilling om, at manden styrer, tager beslutninger og undertrykker familien. Det vil være forkert at generalisere på denne måde. Det er muligt, at nogle mænd ønsker denne rolle i familien, men det vil for en stor dels vedkommende være på grund af ovenstående manglende kompetencer.

Jeg oplever, at mændene både i familien og i samfundet har svært ved at finde deres ståsted, Mændene har i lige så høj grad som kvinderne brug for samfundets opmærksomhed og støtte i konkrete situationer, så de kan finde deres egen rolle og betydning i familien og samfundet.


Socialkonsulet Ahmet Demir, www.ahmetdemir.dk