Rollator, kørestol eller barnevogn behøver ikke være en hindring for at få store naturoplevelser. I hvert fald ikke længere.
På hjemmesiden udinaturen.dk er der nu registreret tilgængelige ruter rundt om i hele landet. Mere præcist findes der 270 af slagsen på temasiden "Alle ud i naturen". Her er det også muligt at se turforslag, kort over områder, billeder af vandreruter, hældningsgrader, belægning og nærmeste handicaptoiletter.
Bag projektet er "Natur for Alle" og 33 kommuner, der oprindeligt havde en målsætning om 50 registrerede ruter ved udgangen af 2024.
- Nu er det blevet langt nemmere at komme ud i det blå - uanset hvem man er. Man kan nemlig forberede sig hjemmefra og finde lige dén naturoplevelse, der passer til en ens behov. Man kan søge på alt fra hældningsgrader til belægningstyper på ruten - så man med god ro i maven kan opleve den danske natur, fortæller kontorchef i Naturstyrelsen, Jesper Tranberg.
Projekt Natur for Alle blev afsluttet ved årsskiftet, men hjemmesiden med de mange ruter får lov at vedblive. Alle ruter og faciliteter er desuden gennemtestede, før de kommer på hjemmesiden, ligesom frivillige med forskellige funktionsnedsættelser undervejs er kommet med deres vurdering.
Du kan finde alle tilgængelige ruter her.
Natur for alle
- Projekt Natur for alle er gennemført af Videnscenter om handicap i samarbejde med Danske Handicaporganisationer, Sammenslutningen af Unge med Handicap, GeoDanmark og Naturstyrelsen. Derudover har 33 kommuner deltaget i projektet sammen med enkelte private lodsejere.
Kilde: Naturstyrelsen
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.