Med Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) får kommunerne nu et redskab, der hjælper dem med at få en længere tidshorisont på sociale investeringer. Indsatser der kan se dyre ud på kort sigt, vil på længere sigt måske være knap så dyre, når man kigger på de samlede økonomiske konsekvenser.
- Med SØM får kommunerne et regneværktøj, der kan styrke beslutningsgrundlaget og sætte fokus de på økonomiske konsekvenser, der kan være ved at investere i forebyggelse og vidensbaserede sociale indsatser. Jeg vil opfordre kommunerne til at tage modellen til sig og bruge den aktivt i arbejdet med en mere virksom socialpolitik, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K).
SØM kan ifølge Socialstyrelsen derved styrke grundlaget for lokalpolitiske beslutninger om at investere i forebyggelse og vidensbaserede sociale indsatser, men kan ikke give endelige svar. Sociale indsatser kan ikke alene vurderes ud fra et økonomisk synspunkt, men skal i høj grad også vurderes ud fra den progression og livskvalitet, der skabes for borgerne.
Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) er udviklet af VIVE og Incentive for Socialstyrelsen for midler afsat med satspuljeaftalen for 2016.
Den nuværende version af SØM er udviklet for voksenområdet. Medio 2018 forventes en udvidet version af modellen, der også dækker børn og unge, at være klar til brug, da der med aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat midler til at udvide modellen med børneområdet.
Der er med satspuljeaftalen for 2018 afsat yderligere midler til at understøtte udbredelsen og forankringen af SØM som et brugbart og nyttigt værktøj i kommunerne.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.