FAABORG-MIDTFYN: Medlemmerne af socialudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune har besluttet, at de gerne vil modtage borgerhenvendelser og andre oplysninger fra forvaltningen - herunder fx helbredsdata, sociale forhold eller forretningshemmeligheder - som kan være fortrolige. Det skriver Fyens Stiftstidende. Én gang årligt skal de altså give deres samtykke til at modtage fortrolige oplysninger.
Beslutningen er truffet på baggrund af en udtalelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en sag fra en anden kommune, hvor et kommunalbestyrelsesmedlem havde spurgt, om forvaltningen måtte dele svar på medlemmets spørgsmål med andre medlemmer af bestyrelsen eller udvalget. Her understregede ministeriet, at fortrolige oplysninger kun må deles med dem, der har bedt om det eller givet deres samtykke.
Ifølge mediet er samtykket for 2025 givet af socialudvalgets medlemmer: Formand Tanja Kromann Clausen (S), Thomas Seindal Ingemansen (K), Vagn Allan Hansen (SF), Anne Jørgensen (V), John Jakobsen (V), Anstina Krogh (S) og Mette H. Frederiksen (S).
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.