FOA retter kritik:
Privat botilbud drevet af skattekroner har egenkapital på 200 mio. kr.

Efter dokumentaren "Tinas jagt på millioner" fra DR retter FOA i en pressemeddelelse kritik mod politikerne. Kritikken går på, at det er muligt for private selskaber at tjene penge på puljer fra det offentlige til socialt udsatte.

Dokumentaren viser, hvordan den familieejede private botilbudskoncern Granhøjen igennem en årrække har opbygget en virksomhed, som er flere hundrede millioner kroner værd, og som leverer alt fra kurser for medarbejdere, vagtfirma og privathospital.

Det er op til politikerne på Christiansborg at sætte en stopper for de mange millioner af skattekroner, der trækkes ud til ejere bag private opholdssteder. Det mener næstformand i FOA Thomas Enghausen. 

- Vi har set for mange eksempler på private bo- og opholdssteder, som gennem snørklede virksomhedskonstruktioner er optimeret til at tjene penge til ejerne bag. Deres forretning bygger på de penge, kommunerne betaler for, at børn, unge og voksne med psykiske lidelser får en behandling og ophold af god kvalitet, siger Thomas Enghausen og fortsætter:

- Derfor mener jeg, at man fra politisk side skal sikre, at pengene rent faktisk går til formålet. Det har man gjort på blandt andet friskoleområdet – hvorfor skulle det ikke også fungere på det sociale område? siger han.

Svært at gennemskue regnskaberne

Koncernen består af en række virksomheder, som køber ydelser af hinanden, hvilket kan gøre det svært at gennemskue økonomien. 

- Dokumentaren viser, hvor svært det kan være for kommuner og socialtilsyn at følge pengene, fordi ejerne har bygget en cirkel af virksomheder, som fakturerer hinanden og kommunerne for forskellige ydelser. Det er et kæmpe problem, at virksomheden for eksempel tilsyneladende er selvvisiterende til deres eget privathospital og på den måde lader kommunerne betale for driften, siger Thomas Enghausen.

Granhøjen skriver selv på sin hjemmeside, at "Grunden til, at vi køber ydelser selskaberne imellem, er, at det gør det muligt for os at levere den mest effektive, økonomisk rentable og tværfaglige indsats målrettet den enkelte borger – hvilket er, hvad kommunerne efterspørger, og det, socialtilsynet måler os på."

Dog mener FOA, at Granhøjen blot er et ud af en række eksempler på koncerner på socialområdet, som tjener millioner på at drive tilbud til børn, unge og voksne.

Ekstra Bladet har tidligere afdækket forholdene hos blandt andet Søbækskolen - et tilbud til udsatte børn og unge, ligesom Fagbladet FOA dokumenterede kritisable forhold og millionoverskud hos koncernerne Habitus og Hjorthøjgaard.

Politikerne har lovet handling

I forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne blev der lagt op til, at reglerne for virksomhed skulle granskes for at minimere profitten på social- og børneområdet.

Det resulterede i forslag fra regeringen først på socialområdet og senere på børneområdet om at omlægge virksomhederne til selvejende institutioner – og altså fjerne muligheden for at trække penge væk fra driften. Begge gange blev forslagene bremset af De Radikale.

- Jeg mangler stadig at høre et godt argument for, hvorfor man må tjene så mange penge på at lave tilbud på nogle af vores mest udsatte mennesker, når man ikke må på eksempelvis skoleområdet. Det er godt, at der findes alternativer til offentligt drevne tilbud, men incitamentet må og skal være at sikre den bedst mulige kvalitet – ikke at score millioner i udbytte, siger Thomas Enghausen. 

Granhøjen forsvarer de store beløb, som virksomheden har tjent og skriver på sin hjemmeside efter dokumentaren fra DR, at "Det er vigtigt at pointere, at størstedelen af de 200 mio. kr står i ejendomme, som – ligesom resten af boligmarkedet – er steget markant i værdi over de sidste 37 år. Det vil også sige, at størstedelen af vores egenkapital er ”fastlåst” i ejendomme. Ejendomme, som vi ikke har nogen intention om at sælge, da det er én af grundstenene i vores arbejde – at vi har et hjem til vores beboere".

Næstformanden i FOA mener tilgengæld ikke, at overskud af midler nødvendigvis skal blive i de private selskaber, som varetager opgaver for det offentlige: 

- Det vigtigste er forholdene for borgerne – men hvis man vitterligt kan levere samme ydelse som i det offentlige for færre penge, end det man får fra kommunerne, bør de investeres i netop bedre forhold for borgerne eller sendes retur til kommunerne – det er vores allesammens penge. De skal bruges på borgerne – ikke ejerne bag, siger han. 

rmn