DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

Randers beder medarbejdere på ferie tage vikartimer

KORT NYT6. JUL 2021 8.37

RANDERS: De unge, som Randes Kommune plejer at kunne regne med til vikartimer på sundhedsområdet om sommeren, kommer ikke i år. De har nemlig arbejdet som podere og vælger nu at holde ferie i stedet, skriver Randers Amtsavis.

Derfor håber kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, at nogle af kommunens andre ansatte kan få det til at passe med at tage en vagt eller to i deres ferie.

- Mange unge har tjent en god løn som podere. Samtidig har mange tjent så godt, at de vælger at holde sommerferie, fordi de ellers kommer til at tjene for meget i forhold til SU-loftet. Nu mangler de i vores sommerplanlægning. Vi har gjort en massiv indsats for at finde vikarer, men der er stadig udfordringer med at få vagtskemaer til at hænge sammen, siger Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør i Randers Kommune, og understreger, at der ingen tvang er.

ibs