Rigsrevisionen: Ministeriet har været for passiv overfor fejl i kommuner

En otte år gammel beretning fra Rigsrevisionen med kritik af kontrollen med statens overførsler til kommuner og regioner er på visse punkter stadig lige aktuel, viser et frisk notat fra Rigsrevisionen.

Social- og Indenrigsministeriet og Ankestyrelsen har kortlagt årsagerne til fejl i kommunernes sagsbehandling, men ministeriet har været for passiv i forhold til at opnå et lavere fejlniveau i den kommunale sagsbehandling, hedder det.

Den undersøgelse, der lå til grund for Rigsrevisionens beretning fra 2012, gjaldt refusion for merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til forældre med handicappede børn, og her viste det sig, at 'der i seks af de otte undersøgte kommuners sagsbehandling var væsentlige fejl' med betydning for refusionen.

Fejlene skyldes blandt andet et meget komplekst regelgrundlag, og Rigsrevisionen bemærkede dengang, at Social- og Indenrigsministeriet burde arbejde for at forbedre kommunernes muligheder for at administrere områder korrekt. Derudover fandt Statsrevisorerne det utilfredsstillende, at det på grund af den fejlbehæftede administration var usikkert, om afregningen af refusion mellem stat og kommune havde været korrekt.

Problemer kendt i ti år

Hvad angår selve fejlene har Ankestyrelsen siden marts 2019 sidste år systematisk registreret årsager til omgørelser på det kommunale klagesagsområde. Ankestyrelsen benytter ifølge Rigsrevisonen registreringerne til 'at blive klogere på, hvilke af de formelle regler der i særlig grad giver problemer for kommunerne', så styrelsen med denne viden i højere grad end tidligere kan hjælpe kommunerne, der hvor der er behov for det. Et delresultat, som Rigsrevisionen finder 'tilfredsstillende' og derfor ikke vi gå videre med.

Derimod finder Rigsrevisionen fortsat Social- og Indenrigsministeriets passivitet 'utilfredsstillende'. 'Ministeriet har kendt til problemerne med kommunernes sagsbehandling på området i mere end ti år', pointerer Rigsrevisionen.

Ministeriet henviser til, at det er kommunernes ansvar at administrere i overensstemmelse med gældende regler, hvilket Rigsrevisionen anerkender. Men ministeriet har både overordnet ansvar for området og bevillingsmæssigt ansvar, og 'ministeriet er derfor forpligtet til at handle, når en stor andel af kommunerne år efter år har fejl i sagsbehandlingen', lyder Rigsrevisionens konklusion.

Denne del af sagen vil Rigsrevisionen derfor fortsat følge op på de kommende år, idet Rigsrevisionen forventer, at det tidligst i 2023 vil kunne påvises, om Ankestyrelsens tiltag har haft en effekt på kvaliteten i den kommunale sagsbehandling.