Sprog og italiensk salat driller ikke-etnisk danske sosuelever

Mens 73 pct. af kommunerne mangler sosuer, søger færre og færre etnisk danske unge ind på sosu-uddannelserne.

Kommunerne forsøger derfor at rekruttere blandt immigranter med målrettede uddannelsestilbud, men alligevel oplever uddannelserne et frafald på omkring 50 pct., især i praktikforløbene. 

To forskere hos Moesgårds Antropologiske Analyseenhed (Mantra) og på Aarhus Universitet skal nu observere elever, personale og lærere og forsøge at finde ud af, hvor det går galt i forløbet, og komme med bud på løsninger, der kan mindske frafaldet, oplyser Aarhus Universitet.

De to forskere skal dels se på kommunernes initiativer og undersøge, hvad der virker og ikke virker, dels se på elevernes perspektiver og egne erfaringer.

Vestjysk er svært

Selv om de befinder sig i projektets begyndelse, tegner der sig allerede nogle gennemgående temaer.

Lektor Sara Lei Sparre har fulgt elever en måneds tid ved Sosu Esbjerg. Her har hun blandt andet snakket med eleverne om, hvilke situationer som kan være særligt udfordrende, når man står i praksis i en borgers hjem. Og ikke overraskende er der en del sproglige barrierer:

- Det går stærkt i ældreplejen, og selvom mange har gode sprogfærdigheder, har de jævnligt brug for at spørge en ekstra gang for at være sikker på, at de har forstået et svar eller en besked rigtigt. Samtidig taler mange af de ældre borgere ofte med en tung vestjysk dialekt, som særligt elever med migrantbaggrund har meget svært ved at forstå, forklarer Sara Lei Sparre.

Det betyder også, at flere har svært ved at dokumentere deres observationer om borgerens tilstand og deres opgaver med borgeren i den digitale borgerjournal. De er bange for at fejlfortolke beskeder fra kolleger og dokumentere på en måde, som kan misforstås. 

Leverpostej og italiensk salat

En af de mere kulturelle udfordringer, som eleverne og praktikvejlederne altid nævner, handler om noget helt lavpraktisk.

- Det er jo ret kulturelt betinget, hvordan man spiser, og hvordan man sammensætter mad. Den måde, borgeren gerne vil have deres frokostmadder smurt på, er vigtig. Der er ikke ret mange, der gerne vil have leverpostej kombineret med italiensk salat. Men hvordan skal man vide det, når man aldrig har hørt om italiensk salat - og leverpostej også er noget mærkeligt noget. Her fylder det meget hos eleverne at komme så tæt på nogens hverdagsliv, forklarer Johanne Korsdal Sørensen og understreger, at det under alle omstændigheder er et vanskeligt felt, også som dansker, når man træder ind som ny og skal lære en række borgeres behov at kende.

De foreløbige og fremtidige observationer skal gøre forskerne klogere på, hvilke udfordringer de vil lægge sig fast på at løse.

Redskaberne ligger dog fast. De skal udarbejde en læringsunderstøttende app i samarbejde med Alexandra Instituttet. Appen skal komme migranter til gode på sosu-uddannelsen, og når de er i praktik i kommunerne. Samtidig skal de to udvikle et best practice katalog til kommunerne med fokus på rekruttering og fastholdelse af migranter i sosu-faget.

App med viden

Da de sproglige udfordringer fylder en del, så skal den læringsunderstøttende app kunne betjenes uden indtastning af tekst. Samtidig skal den også kunne give migranterne en sproglig støtte.

Appen skal dog ikke kun være en sprogapp. Forskerne vil i samarbejde med videnscenter for velfærdsteknologi gerne lave nogle instruktionsvideoer til særlige situationer, som kan udfordre praktikanterne.

- Det kan være, det handler om brug af det såkaldte sejl ved flytninger af ældre mennesker, der ikke selv kan komme ud af sengen. Hvordan lægger man sejlet rigtigt, så de ikke får sår eller får ondt af at blive flyttet, forklarer Johanne Korsdal Sørensen.

Ud over at hjælpe eleverne i praksissituationerne har app’en også en anden vigtig funktion.

- Ideen med app’en er, at den også skal give et tilbageløb af viden til skolen. Sådan at lærerne også kan se, i hvilke situationer praktikanterne begynder at søge på redskaberne i app’en, så skolerne kan blive opmærksomme på, hvornår eleverne er i tvivl. Så app’en fungerer også som en slags logbog for brugeren og kan opsamle viden om de udfordringer, eleven møder i praksis.

Ifølge Sara Lei Sparre ser det ud til at udfordre eleverne, når de overgår fra skolen til praktikken, fordi de her skifter fra lærere på skolen til praktikvejledere, og dialogen mellem skolerne og praktikstederne ofte er begrænset, selv om øget dialog efterlyses fra begge sider. Når skolen har sluppet eleverne i praktikken, så er der ikke særlig megen dialog. Det kan være skræmmende for eleverne og gøre, at de ikke føler sig godt nok klædt på fagligt.

Appen skal udvikles sammen med både elever, vejledere og lærere gennem en række workshops, så der sikres en tæt brugerinddragelse.

Nogle af de uddannelsesforløb, som forskerne skal følge, er initiativer, som kommunerne har søsat, og som er målrettet migranter. Det er en slags for-forløb forud for det ordinære uddannelsesforløb som sosu-assistent og sosu-medhjælper. Der er eksempelvis et forløb: Klar til sosu, som er målrettet østeuropæiske migranter. Eller Sosu – Sprog og Kultur, som også har fokus på sprogunderstøttelse.

- Kurserne har det til fælles, at eleverne skal ud og smage på, hvad det vil sige at være sosu-hjælper eller sosu-assistent, så vi undgår et frafald senere. Så det er en blanding mellem praktik og skoleforløb, og så har de ekstra meget fokus på sprogunderstøttelse. Formålet er jo at få dem fastholdt, så de ikke falder fra, og få dem løftet fagligt, så de også føler sig kompetente den dag, de kommer ud og står helt på egne ben uden en praktikvejleder, forklarer Johanne Korsdal Sørensen.

Flere effekter

Udover at sikre at fremtidens ældre i Danmark får livsvigtig og værdig pleje og omsorg på samme serviceniveau som i dag, så har projektet også en attraktiv såkaldt spin off-effekt samfundsøkonomisk. En del af migranterne er enten arbejdsløse eller bestrider ufaglærte jobs. Så de bliver opkvalificerede på sosu-uddannelsen og sikres faglærte sosu-job. Derudover kan der også være en anden fordel i, at der kommer flere migranter ud i hjemmeplejen.

- Vi kan se statistisk, at gruppen af ældre med flygtninge- og immigrantbaggrund fra ikkevestlige lande bliver større, og vi når op i nærheden af 100.000 inden for de næste 20 år. Så der er også nogle muligheder for at lave nogle match, som man kunne løse ved at have større mangfoldighed i ældreplejen, forklarer Sara Lei Sparre.

Projektet kører over de næste to år, men en af de helt overordnede udfordringer er ifølge de to forskere, at der er behov for mere langsigtede og bæredygtige løsninger for, at projektet skal lykkes. Dog håber forskerne, at de med deres projekt kan være en brik i løsningen af en af tidens største velfærdsudfordringer.

Læs om Bhadri Maya Dahal, som optræder på fotoet, i Fyens Stiftstidende.

ak