
Chefforhandleren for overenskomsterne på det statslige område, innovationsminister Sophie Løhde (V) svarer massivt igen på lønmodtagersidens strejkevarsel. 120.000 statslige ansatte bliver lockoutet fra 10. april, oplyste ministeren på et pressemøde onsdag formiddag.
Tallet skal sættes i forhold til at der alt i alt er 180.000 statsligt ansatte, hvoraf ca. 50.000 er tjenestemænd, chefer eller på anden måde frihold for konflikt. Tilbage er 130.000 der kan rames at konflikt, og af dem er altså kun 10.000 undtaget.
De undtagne fra lockoutvarslet er ifølge Sophie Løhde de mest samfundsvigtige funktioner som efterretningstjenesterne, forsyning af vaccine og lignende. De omfattede er beskæftiget på alle ministerområder.
Det massive lockoput-svar på strejkevarslerne skyldes at fagforeningerne med stor omhu har udvalgt strejkeområder hvor det gør mest ondt, sagde innovationsministeren på pressemødet. Hvis konflikten ikke afværges ved et forhandlingsresultat, vil eksempelvis alt togdrift blive lammet fra Dag 1, sagde Sophie Løhde.
Som et andet eksempel nævnte hun den statslige kødkontrol, der som strejkeramt vil sætte en stopper for al kødeksport og dermed føre til at slagterier lukkes og dyrevelfærd i overfyldte stalde kommer under pres.
Sophie Løhde understregede under sin fremlæggelse gentagne gange, at hun foretrækker en forhandlingsløsning uden konflikt, og at statens forhandlere vurderer de to hoved-stridspunkter, lønnen og den betalte frokostpause, som overkommelige hurdler. Lockoutvarslerne skal ses som et ønske om at lægge pres på for at opnå et forhandlingsresultat, så vi undgår en konflikt, sagde ministeren.
Se materiale fra Finansministeriets pressebriefing om lockoutvarslet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.