dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
KV25: Statsminister Mette Frederiksen ophænger S-valgplakater.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Statsminister varsler tiltag mod hjemløshed efter kontanthjælpsrefom

Mette Frederiksen vil have midlertidige tiltag til at afbøde risiko for hjemløshed ved kontanthjælpsreform.
31. OKT 2025 22.46

Statsminister Mette Frederiksen varsler nu, at regeringen vil gribe ind med midlertidige tiltag mod risikoen for hjemløshed som konsekvens af den omstridte kontanthjælpsreform.

Her vil regeringen finde en løsning på, at nogle kontanthjælpsmodtagere kan risikere at måtte gå fra bolig, fordi ydelsesniveauet falder.

Det siger hun til DR.

Meldingen kommer som reaktion på, at udenrigsminister og formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, har krævet tiltag, der skal forhindre yderligere hjemløshed som følge af kontanthjælpsreformen.

Til DR erklærer Mette Frederiksen sig enig med sin regeringskollega.

Regeringen er "selvfølgelig" med på den idé fra Lars Løkke Rasmussen.

Det har aldrig været meningen

Mette Frederiksen beretter, at kontanthjælpsreformen i hendes øjne er god for mange børnefamilier, der får flere penge mellem hænderne.

- Så har vi et problem lige nu, at der nogen steder i Danmark mangler boliger, der er til at betale. Det bliver vi nødt til at finde en midlertidig løsning på, og det kommer vi til at gøre som regering, siger hun til DR.

Regeringen forhandler i øjeblikket om en ny boligpolitik. Men det er stadig uklart, hvilket regi de midlertidige løsninger vil komme i, og hvad de vil bestå af.

Kontanthjælpsreformen trådte i kraft den 1. juli i år.

Her bliver tusindvis af kontanthjælpsmodtagere sat ned i månedlig ydelse.

Som konsekvens heraf har flere medier kunnet berette, at nogle kontanthjælpsmodtagere nu får et så lille rådighedsbeløb, at de kan risikere at blive hjemløse.

Det har aldrig været meningen med reformen, siger Mette Frederiksen nu til DR.

Det er første gang, statsministeren forholder sig til den diskussion.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek har tidligere afvist over for Ritzau, at aftalen "samlet set" giver flere hjemløse.

- Der er selvfølgelig nogen, der kan blive ramt af dem, der får færre penge. Men der vil også være folk, eksempelvis børnefamilier, der får flere penge, end de gjorde før, sagde han.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/statsminister-varsler-tiltag-mod-hjemloeshed-efter-kontanthjaelpsrefom

GDPR