Svær skolestart kan gøre varig skade, viser ny rapport

Skolestart kan give sommerfugle i maven og svedige håndflader hos både forældre og børn. Men for nogle er overgangen til skolen forbundet med større udfordringer. Koncentrationsbesvær, konflikter med kammeraterne og psykisk mistrivsel rammer nemlig en gruppe af børnene.

Og det er ikke altid bare et forbigående problem. Faktisk giver det risiko for at klare sig dårligere senere i livet, viser en ny rapport. Knap hvert sjette barn oplever mere end ét trivselsproblem, og de er en særligt udsat gruppe. Det fortæller en af forfatterne til undersøgelsen, analytiker Asger Graa Andreasen fra forskningscentret Vive.

- Hvis man oplever trivselsudfordringer på flere områder omkring skolestart, kan det betyde, at man som ung voksen klarer sig dårligere i forhold til uddannelse og beskæftigelse end dem, som ikke møder udfordringer, siger Asger Graa Andreasen.

Større risiko for arbejdsløshed
Ifølge undersøgelsen har en syvårig uden skolestartsudfordringer i gennemsnit 82 pct. sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse som 22-årig. For jævnaldrende med tre eller flere udfordringer er tallet kun 62 pct.

Børnene med udfordringer har også større risiko for at dumpe dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve og for hverken at være i uddannelse eller job, når de er 22. 

- Det er ikke alle børn, der oplever udfordringerne, som mærker de her konsekvenser. Men der er en større risiko for det. Derfor er det vigtigt at have fokus på dem og sikre dem en god skolestart, siger Asger Graa Andersen.

I Egmont Fonden, som har sat gang i undersøgelsen, mener direktør Henriette Christiansen, at der skal sættes ind på flere fronter. Både forældre, lærere og pædagoger har et ansvar for at hjælpe børnene - især med at skabe gode relationer, mener hun.

- Man skal spørge sine børn, hvordan det går socialt. Ikke bare, om de har lært noget i skolen, men også om de har gode venner og føler sig trygge.

- Der er ingen tvivl om, at det er særligt udfordrende, hvis børnene ikke kender nogen på forhånd. Der er en særlig opgave for både dagtilbud og skoler i at koordinere skolestarten, så man er sikker på, at alle kommer godt i gang, siger Henriette Christiansen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børn- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Til Politiken skriver hun dog, at regeringen og dens støttepartier vil kigge på emnet.

Ministeren åbner blandt andet op for at give bedre mulighed for senere skolestart, for at undgå at særligt børn med udfordringer presses for tidligt i skole, skriver hun til Politiken.

Ritzau

Læs hele rapporten hos Vive.

Fakta - de hyppigste problemer
Knap 5.000 børn fra årgang 1995 indgår i undersøgelsen. I forbindelse med skolestart oplevede de hyppigst problemer med:

• 17,4 pct.: Psykiske problemer - ked af det, manglende selvtillid, alt for tilbagetrukken.
• 16,3 pct.: Koncentrationsproblemer - ikke at ville lave lektier, koncentrationsproblemer i klassen.
• 11,3 pct.: Konflikter med kammeraterne.
• 6,0 pct.: Tale- og sprogproblemer - besvær ved tale, stammen, sprogforståelse, kommunikation.
• 5,2 pct.: Konflikter med læreren.
• 5,5 pct.: Andre problemer.

Kilde: Vive - Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd