Tidlig indsats har forhindret anbringelser

HADERSLEV / HERNING / HVIDOVRE: Forskning fra både ind- og udland har vist potentialet ved at sætte tidligt ind, når det drejer sig om udsatte børn og unge. Det gælder både menneskeligt, fagligt og økonomisk. En tidligere forebyggende indsats kan både reducere behovet for senere, mere indgribende foranstaltninger og understøtte, at flere børn og unge får de opvækstbetingelser, der skal til for at klare sig godt ind i voksenlivet.

Det er baggrunden for, at Socialstyrelsen i 2015 indgik i et partnerskab med Haderslev, Herning og Hvidovre kommuner om en omlægning af indsatsen på børneområdet. Målet var at udvikle et fagligt koncept, som kommunerne selv skulle implementere, og som samtidig kunne inspirere andre kommuner til at investere i en styrket forebyggelse.

Grundlæggende handler konceptet om at sætte tidligere ind med kvalificerede indsatser, der understøtter barnets eller den unges udvikling og tilknytning til hverdagslivet. Det kræver blandt andet tæt samspil mellem almenområdet, myndighed og udfører.

Gode resultater
Nu har Socialstyrelsen evalueret projektet, og erfaringerne er positive.

Evalueringen viser, at de tre ­kommuner i vid udstrækning har ændret brugen af foranstaltninger for udsatte børn og unge med det formål at sætte tidligere ind i forhold til problemudviklingen. Der er sket en øget brug af forebyggende forløb eller hjemmebaserede foranstaltninger, som betyder, at familierne kan få hjælp, inden vanskelighederne er blevet så store, at der bliver behov for en anbringelse udenfor hjemmet.

Man kan også se, at det er forholdsvis få, som efter en forebyggende indsats modtager mere indgribende foranstaltninger. I Herning og Hvidovre er det en lille andel af børnene og de unge, som efter en hjemmebaseret foranstaltning bliver anbragt. I Haderslev ses ikke et tilsvarende fald. Til gengæld ses en stigende andel af modtagere af hjemmebaserede indsatser, som et år senere hverken er anbragt eller modtager hjemmebaseret foranstaltning.

Den faglige retning i omlægningen har generelt stor opbakning blandt de centrale aktører i omlægningen. Hovedprincippet er, at det så vidt muligt er i hverdagslivet, at barnets trivsel, mestringsevne og relationer skal styrkes. Princippet gælder også anbringelser, hvor der ses en øget brug af netværkspleje og i Herning og Hvidovre en væsentlig mindre andel af anbringelser på institution. I Haderslev ses ikke et tilsvarende fald, men andelen af anbragte på institution var her allerede i udgangspunktet lav i forhold til både landsgennemsnittet og de to andre kommuner.

Tæt samarbejde giver fleksible løsninger
Det er de tre kommuners erfaring, at det kræver et længerevarende fokus og tæt faglig ledelse at indarbejde konceptets forebyggende tilgang i organisationen.

Projektets resultater er opnået ved et styrket samarbejde mellem myndighed, udførere og fagfolk i almenområdet, som har fundet fleksible løsninger for barnet med udgangspunkt i dets hverdagsmiljø - i hjemmet, netværket, fritidslivet, dagtilbud eller skole.

Sagsbehandlernes hyppigere opfølgning i sagerne har medvirket til en tættere kontakt til både børnene og de unge, deres familier og de fagfolk, der leverer indsatsen. Det har givet mulighed for at foretage løbende justeringer af indsatsen efter barnets behov.

Samtidig har tættere samarbejde mellem sagsbehandler og fx lærere, pædagoger og sundhedsplejersker understøttet opsporing og iværksættelse af koordinerede indsatser tidligere i problemudviklingen.

rp