KØGE: 1. maj starter Lars Nedergaard som Køge Kommunes nye direktør for børne- og kulturforvaltningen. Han har siden september sidste år været konstitueret i jobbet.
Før det var Lars Nedergaard chef for skole- og dagtilbudsområdet i Køge, og han har tidligere også været centerchef i Næstved Kommune. Udover sin kommunale karriere har han været divisionstræner i Danmark og landstræner på Færøerne i håndbold.
- Jeg glæder mig helt enormt til at fortsætte det vigtige arbejde vi er i gang med på børne- og kulturområdet, siger Lars Nedergaard.
Glæden er gensidig hos Køges borgmester Marie Stærke (S):
- Jeg er glad for, at vi med ansættelsen af Lars Nedergaard, får en direktør med stor indsigt i børneområdet og med interesse for både kultur og idræt.
- De reformer, som kommer fra statsligt hold, vil betyde forandringer på børneområdet. En del af fremtidens velfærd skal vi bygge gennem gode samarbejder, blandt andet med kulturlivet og kommunens aktive foreninger. Det kræver dygtig og fremsynet ledelse at få de mange interessenter i spil, og jeg ser frem til samarbejdet, siger hun.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.