
LOLLAND: Jyllands-Posten har over det seneste stykke tid bragt artikler om Faderhuset, bl.a. hvordan børn blev udsat for vold og vanrøgt som en del i menighedens børneopdragelse. I den forbindelse står en gruppe pårørende og tidligere medlemmer for første gang frem og bønfalder danske myndigheder om at gribe ind. Det skriver Jyllands-Posten.
21 tidligere medlemmer af sekten har skrevet under på udtalelsen. 20 af dem har skrevet under kun med fornavn, men Helene Stage Madsen, som også er niece til sektens leder - Ruth Kristiansen - står frem og udtaler sig på gruppens vegne. "Med de dokumenterede beviser på fysisk/psykisk vold der nu foreligger konkret, jf. udtalelser fra børn som har været tilknyttet Faderhuset, beder vi nu myndighederne om, at tage ansvar og gribe ind!", skriver de i udtalelsen, som avisen har offentliggjort.
Som DK Nyt tidligere har skrevet, nedlagde sekten sig selv i 2013, og i 2016 rejste de til udlandet, hvor sekten menes fortsat at være aktiv. De forlod landet umiddelbart efter, at kommunen ville indlede nærmere undersøgelser grundet bekymring for, at sektens børn blev udsat for bl.a. djævleuddrivelse og mishandling. Tilbage i 2008 modtog Lolland Kommune 44 indberetninger, der beskrev netop disse omstændigheder.
Kommunen har sidenhen modtaget kritik fra eksperter, der mener, at de ikke håndterede sagen korrekt. Men kommunaldirektør Thomas Knudsen mener det modsatte:
- Der var ikke yderligere oplysninger at give til de tjekkiske myndigheder. De indberetninger, vi havde fået, de kom fra tredjeparter - Børns Vilkår fx. Det var nok til, at vi ville foretage undersøgelser, men ikke nok til, at vi ville foretage yderligere foranstaltninger, har han sagt til DK Nyt.
Det er ikke kun kommunen, der har fået kritik for håndteringen. I udtalelsen er de 21 tidligere medlemmer og pårørende utilfredse med myndighedernes ageren: "Vi finder det kritisabelt, at myndighederne ikke har taget ansvar og ageret rettidigt på alle de underretninger, der er indgivet gennem årene, fra bl.a. Børns Vilkår, første gang tilbage i 2008", lyder det i udtalelsen.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.