Der er mangel på arbejdskraft på det danske arbejdsmarked, hvor nogle brancher har større udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft end andre. Udfordringen er ikke ny. Tværtimod.
Fortællingen om manglen på varme hænder i sundhedssystemet bliver flere, mens dystre fremtidsprognoser spår en mangel på knap 100.000 faglærte i 2030.
Derfor er det heller ikke uden grund, at Vive har undersøgt, hvordan jobcentrene går sammen i tværkommunale rekrutteringssamarbejder for at løfte opgaven som brobygger mellem de jobparate og virksomheder, der oplever forgæves rekruttering.
“Rekrutteringssamarbejder og mangelsituationen på arbejdsmarkedet” hedder undersøgelsen, der samler erfaringerne fra 10 tværkommunale rekrutteringssamarbejder, der alle understøtter virksomhedernes mangel på arbejdskraft ved at opkvalificere ledige jobparate, så de i højere grad matcher virksomhedernes efterspørgsel.
Virksomhedernes behov for arbejdskraft følger nemlig ikke kommunegrænserne, og der efterspørges en høj grad af fleksibilitet og mobilitet, når der samarbejdes med jobcentrene.
Til KL’s beskæftigelsestræf, der finder sted i dag, onsdag, er senioranalytiker fra Vive Anna Lange Rasmussen, der også står bag undersøgelsen, mødt op for at dele ud erfaringerne.
Flere fællesnævnere
Selvom samtlige 10 rekrutteringssamarbejderne organiserer sig og arbejder med rekruttering og opkvalificering på forskellig vis, fandt undersøgelsen stadig flere lighedspunkter:
- Mange kommuner har rigtig stor gavn af disse samarbejder, og på tværs af alle samarbejder fremhæves nødvendigheden af en håndholdt indsats, der tager hensyn til de lokale og regionale forhold, især når rekrutteringssamarbejderne arbejder med rekruttering gennem opkvalificering, siger hun.
Den håndholdte indsats består bl.a. af behovsafdækning, sammensatte opkvalificeringsforløb, afholdelse af infomøder, grundig screening af relevante kandidater, tæt opfølgning af ledige under kursusforløb og ledige i praktik.
Dog fremhæver Anna Lange Rasmussen også, at der - til trods for tværkommunale samarbejder og håndholdte indsatser - stadig er risiko for at uddanne til hylde. Det kan der være flere grunde til:
- Det kan fx skyldes virksomheder og brancher, der har et akutbehov, som ikke kan vente på opkvalificeringen. Men det kan også skyldes ændringer i efterspørgslen, siger hun og forklarer, hvordan man kan imødekomme udfordringen ved at opkvalificere mere bredt til en branche.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.