Udsatte børn får igen og igen ny rådgiver

Mange udsatte børn og unge oplever igen og igen at måtte skifte rådgiver hos kommunen.

En af årsagerne hertil er hyppige udskiftning blandt børne- og ungerådgivere i kommunen. I løbet af et år forlader næsten hver fjerde børne- og ungerådgiver nemlig sit job, viser en ny rapport fra Vive. 

- Hver gang en børne- og ungerådgiver fra myndighedsområdet skifter job, er der et barn eller en ung, der får en ny rådgiver. Hyppige skift kan gøre det vanskeligt at opbygge den relation til barnet, som vi ved er afgørende, siger Marianne Schøler Kollin, der er chefanalytiker i Vive.

I første halvår 2024 forlod 12 pct. af landets børne- og ungerådgivere deres job.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor mange rådgivere der forlader jobbet. I første halvår 2024 var der således både en kommune, hvor ingen rådgivere forlod jobbet, mens det i anden kommune var 40 pct.

Kollegial støtte vigtig

Rapporten fra Vive peger på særligt tre forhold, som er afgørende for at undgå de mange skift. Det handler nemlig særligt om arbejdsforholdene internt i kommunen, og som er afgørende for, at rådgiverne har lyst til at blive i deres job. 

Børne- og ungerådgivere står ofte i følelsesmæssige vanskelige situationer. Derfor er det afgørende, at der er kollegial sammenhængskraft med tillidsfulde, anerkendende og omsorgsfulde relationer. Kollegial sammenhængskraft kan nemlig have vanskelige vilkår, hvis der ofte kommer nye rådgivere til.

Der findes desuden sjældent én rigtig løsning, når børne- og ungerådgivere træffer beslutninger, som kan få vidtrækkende konsekvenser for et barns liv. Derfor spiller faglig tryghed en stor rolle, som blandt andet understøttes med faglig ledelse og gennem kollektiv ansvarsdeling.

Samtidig er det vigtigt, at rådgiverne oplever, at de reelt har mulighed for at gøre en forskel for børnene. Det spiller blandt andet en rolle, hvorvidt ledelsen er tilgængelig, om beslutningskompetencen er klart defineret, og om rådgivernes vurdering reelt bliver drøftet, inden ledelsen træffer en beslutning, lyder det i rapporten.

- Vi håber, at kommunerne kan bruge rapportens eksempler fra praksis som en anledning til at reflektere over, hvor der kan være behov for at sætte ind i de enkelte børne- og familieafdelinger, siger Marianne Schøler Kollin.

Organisering spiller også ind

Rapporten peger ligeledes på måden, kommunerne organiserer sin sagsbehandling. Nogle børn oplever, at de må skifte rådgiver, når de bliver ældre, på grund af den måde kommunen har organiseret sig. 

Rapporten viser, at 37 af de 94 kommuner, som Vive har data fra, har organiseret sig således, at man har specialiseret og opdelt sig inden for bestemte alderskategorier.

Derudover kan et barn oplever at skifte rådgiver, hvis kommunen har opdelt rådgiverne i fx et forebyggende team og et anbringelsesteam. Dette er tilfældet i 11 ud af de 94 kommuner, som Vive har data for.

16 kommuner fordeler i større eller mindre grad sager mellem rådgivere efter både alder og indsatstype, fremgår det af rapporten.

"Der er fordele og ulemper ved de forskellige former for organisering af sagsbehandlingen, og forskellige hensyn kan tale for den ene eller anden model. Ser vi alene på organiseringens betydning for rådgiverskift, kan vi imidlertid konkludere, at sagsbehandlingens organisering i mere end to ud af tre kommuner indebærer en risiko for, at der sker et rådgiverskift, fordi sagerne er inddelt efter alder, efter indsatstype eller begge dele," konkluderer Vive i rapporten.