dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Slut med kommunal kost og logi:
Ukrainere må på asylcenter

KORT NYT18. DEC 2022 9.55

BRØNDERSLEV: Fra næste år tilbyder Brønderslev ikke længere indkvartering til fordrevne ukrainere, der afventer opholdstilladelse. Det har Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget besluttet, fremgår det af et udvalgsreferat. De ukrainere, der allerede er indlogeret i kommunens lejligheder, kan dog blive boende, frem til de får opholdstilladelse.

Siden marts er fordrevne ukrainere, som ikke har fået opholdstilladelse, blevet tilbudt kost og logi, hvis de har henvendt sig til Brønderslev Kommune. De vil i stedet fremover være henvist til at asylcentre, lyder det i sagsfremstillingen, hvor det også henvises til, at der fra KL's side er fokus på, at "kommunerne ikke skal fungere som asyloperatører". Kun Runa Friis Hansen fra Enhedslisten stemte imod forslaget.

- Helt ærligt så synes jeg ikke, at vores asylcentre er gode nok til, at mennesker skal bo der. Så jeg synes ikke, det her er humant. Og det eneste argument for at stoppe med det her er jo økonomi, siger hun til nordjyske.dk.

sfe

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.