
Store drenge og unge mænd, som bliver fædre, før de fylder 22 år, har det sværere end andre mænd med parforhold, arbejdsliv, lovlydighed og en række andre forhold. Og den negative kurs fortsætter, selv mange år efter det tidlige faderskab. Det viser en ny undersøgelse, som Centre for Economic and Business Research på CBS har foretaget for Mødrehjælpen.
- Disse store drenge og unge mænd har meget at slås med, og det er synd for både dem og deres børn og for os andre, fordi de koster samfundet penge, siger Mads Roke Clausen, der er direktør i Mødrehjælpen og tilføjer:
- Men i denne omgang er det vigtigste for os i Mødrehjælpen alt det, der ikke kan tælles i kroner. De unge fædre skal selvfølgelig have støtte, så de bliver stolte og glade og samtidig bedre kan være stærke fædre.
Han foreslår blandt andet, at man satser mere på fædrecaféer for de unge, så de kan få hjælp til rollen som forælder og livet som voksen.
Lektor og mandeforsker Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitetscenter mener også, at der er masser af potentiale i de helt unge fædre - de har blot brug for skræddersyede løsninger:
- Vi skal hjælpe dem med at kombinere det at være ung mand med at være ung far. De føler sig ofte forbigået af systemet. Det kan være ting som at føle sig snydt for offentlige ydelser eller af statsforvaltningen, men det kan også være lavpraktiske ting, såsom at sundhedsplejersken ikke giver dem opmærksomhed ved hjemmebesøg, men i stedet koncentrerer sig om moderen, siger Kenneth Reinicke til Ugebrevet Mandag Morgen.
Dyrere og dårligere uddannede
Rapporten har undersøgt fire grupper af fædre: meget unge fædre i aldersgruppen 16-21 år, unge fædre, som er blevet far i alderen 22-25 år, ældre fædre, som har fået barn i alderen 26-30 år og en restgruppe.
Undersøgelsen beskriver for første gang situationen for de mænd, som bliver fædre i en ung alder. Både socialt og økonomisk står de overfor store udfordringer.
For eksempel tjener de helt unge fædre mindre og får flere sociale ydelser end deres ældre forældrekolleger. De har også markant kortere uddannelse end mænd, der bliver fædre senere i livet. Blandt de helt unge fædre har 49 pct. kun en folkeskoleuddannelse, mens det blandt ældre fædre kun er tilfældet for 13 pct.
Samtidigt er de offentlige nettoindtægter for de unge fædre væsentligt lavere end de er for fædre, der først får børn, efter de er fyldt 21. Og andelen hos denne gruppe, som er på overførselsindkomster er mindst dobbelt så høj, som hos andre grupper af fædre.
Flere anbringelser
Ydermere har 18 pct. af de unge fædre i aldersgruppen 16-21 år været anbragt uden for hjemmet på et tidspunkt i løbet af deres barndom. Dette er en markant større andel end i de øvrige grupper af fædre, som er undersøgt af CBS.
Men det er ikke kun fædrene selv, der har været anbragt uden for hjemmet. De unge fædres børn er også i langt højere risiko for at blive anbragt uden for hjemmet, end børn af ældre fædre.
'Selve anbringelsen af et barn er omkostningstung for det offentlige. Derudover kommer de omkostninger både for barnet og for samfundet, der måtte følge af, at barnet har haft problemfyldteopvækstvilkår,' lyder det i rapporten.
Fakta
- Definition: Helt unge fædre er betegnelsen for de 16-21-årige. Unge fædre er de 22-25-årige. Ældre fædre er 26-30 år. Hvert år bliver knap 1.000 16-21-årige fædre.
- Brudte familier: Når barnet fylder 5 år, er kun halvdelen (50 pct.) af de helt unge fædre stadig sammen med barnet og moren. Det gælder 70 pct. af de unge fædre og 85 pct. af de ældre.
- Lavt uddannelsesniveau: 49 pct. af de helt unge fædre har kun færdiggjort folkeskolen. Det gælder 29,6 pct. af de unge og 13,24 pct. af de ældre fædre.
- Lavere indkomst: Når fædrene fylder 40 år, tjener de helt unge i snit kr. 325.000 om året. De unge tjener kr. 380.000 årligt og de ældre kr. 450.000.
- Samfundet taber penge: De helt unge fædre bidrager med færrest penge i skat: kr. 115.000 årligt mod kr. 130.000 og kr. 180.000 for henholdsvis unge og ældre fædre.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.