

Siden 2012 har Sundhedsstyrelsen anbefalet kommunerne at screene begge forældre for fødselsdepression.
‘På grund af de alvorlige konsekvenser af ubehandlet fødselsdepression for mor, barn og far er det vigtigt, at tilstanden opdages tidligt, så familien kan tilbydes hjælp', skriver Sundhedsstyrelsen i sin anbefaling
Alligevel har kun 20 kommuner taget det værktøj til sig, som Rigshospitalet har udviklet til at opdage fædre med fødselsdepressioner.
KL: Vi gør meget
Hos KL har kontorchef Christian Harsløf det indtryk, at kommunerne har et stort fokus på både mødre og fædres mentale sundhed i tiden umiddelbart efter en fødsel:
- Det kommer bl.a. til udtryk ved, at mange kommuner rent faktisk screener fædre for fødselsdepressioner, selv om de ikke er forpligtet til det. Men det er jo langt fra det eneste, der bliver gjort. Sundhedsplejerskerne kommer i hjemmet både før og efter fødslen og vurderer hele familiens situation. Er der tegn på, at familien har særlige behov, bliver der sat ind. Vi ser bl.a., at egentlige forældrekurser vinder frem i mange kommuner - bl.a. efter svensk forbillede. Det er udtryk for, at kommunerne lægger vægt på at sikre en indsats for hele familien.
Store konsekvenser for barnet
Som dknyt skrev i går, kan det få store konsekvenser for både den person, som er ramt af fødselsdepression og for barnet, som kan få både følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer, der i nogle tilfælde først opdages helt oppe i skolealderen. Det fortæller chefpsykolog på Rigshospitalet, Svend Aage Madsen til dknyt:
- Spædbørn, som har en forælder med fødselsdepression, har tendens til at være mere indadvendte og ikke søge kontakt. De fungerer dårligere socialt og udviklingsmæssigt, og derfor er det så hamrende vigtigt at opdage det her tidligt og få gang i en behandling. Vi ved jo, at det hjælper at behandle.
Derfor er han varm fortaler for, at kommunerne gør, hvad de kan, for at opdage fødselsdepressioner så tidligt som muligt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.