Unge fylder mere og mere i stofmisbrugsbehandlingen

Når de danske kommuner åbner døren til deres behandlingssteder for stofmisbrug, står der oftere og oftere en ung person på den anden side.

På bare 10 år er andelen af personerne i stofmisbrugsbehandling, der er mellem 18 og 25 år steget fra 25 til 45 pct. Det viser en ny Momentum-analyse, der bygger på tal fra Sundhedsdatastyrelsens register over stofmisbrugere (SIB).

I perioden er antallet af personer, der er i stofmisbrugsbehandling, steget fra omkring 13.000 til omkring 18.000, så samlet er antallet af unge i misbrugsbehandling steget kraftigt.

Skabt en opmærksomhed
Både i 2002 og 2006 lå andelen stabilt på 25 pct, men fra den sidste del af nullerne kom der, med kommunernes overtagelse af ansvaret særligt fokus på de unge, og der blev etableret stofbehandling rettet mod denne målgruppe i de fleste kommuner. Det er en del af forklaringen på stigningen, forklarer Mads Uffe Pedersen, professor på Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.

- Med kommunernes overtagelse af området blev man bedre til at få fat i de unge, og man har skabt nogle tilbud til den her gruppe, som ikke var der tidligere. Dermed har man åbnet op for at få fat i dem tidligere, hvilket er vældigt positivt. Det gælder ikke mindst hashbehandling af unge, som rigtig tog fart i den periode, siger Mads Uffe Pedersen.

Han forklarer, at udviklingen også skal ses i lyset af, at andelen af opioidafhængige (bl.a. heroin, metadon og morfin), der indskrives hvert år i misbrugsbehandling, er faldet drastisk, mens andelen, som har hash som hovedstof, er steget fra 15 pct. i 2002 til 62 pct. i 2016.

Flere henvendelser
I Stofrådgivningen i Frederiksberg Kommune genkender man ifølge afdelingsleder Ulla Andersen, at der kommer flere og flere henvendelser fra unge under 25 år. Samtidig oplever vi også, at få henvendelser fra forældre og pårørende.

- Vi er gennem de seneste år blevet mere opmærksomme på de unge, og har bl.a. i samarbejde med vores forebyggelsesteam lavet strategier for, hvordan vi skal gå ud på videregående uddannelser, ungdomsuddannelserne og i udskolingen og informere om vores tilbud, siger Ulla Andersen.

På Frederiksberg oplever man, at gruppen af borgere i misbrugsbehandling også er blevet
mere forskelligartet, når det handler om de enkeltes ressourcer og udfordringer.

- Vi ser alle typer lige fra gymnasie- og universitetsstuderende til unge, der har været i en form for rusmiddelproblematik fra de var 11-12 år. De sidste kommer oftest fra en svag familie, og kan komme til at hænge fast i hjælpesystemet, når de bliver voksne. Vi har derfor været i gang med at udvikle nye behandlingstilbud, så vi kan matche de forskellige typer, siger Ulla Andersen.

Indsat for unge stofmisbrugere
Formand for KL's Socialudvalg, Joy Mogensen, betoner vigtigheden af, at kommunerne laver en helhedsorienteret indsats for de unge stofmisbrugere.

- At få de unge mennesker ud af misbruget kræver en indsats på flere forskellige planer. Vi kan ikke bare klare os med medicinsk behandling eller et psykiatrisk forløb. Det er også vigtigt, at vi ser på det sociale aspekt, og er med til at hjælpe dem til at komme i gang med livet igen i form af eksempelvis et arbejde eller starte på en uddannelse, siger Joy Mogensen.

Hun har derfor også forventninger til, at den nye sammenhængende ungeindsats, der er en reform af den Forberedende Grunduddannelse (FGU) kan hjælpe de unge på vej.

- Alt for mange unge får desværre ikke en uddannelse eller et job. Det gælder ikke mindst unge med et rusmiddelproblem. I kommunerne er vi glade for, at man har anerkendt nødvendigheden af det lokale handlerum til at løse opgaven via en sammenhængende indsats. For med kommunerne helhedsorienterede indsats, kan vi netop sikre, at de unge fortsat kan få den ekstra støtte, de har brug for, så de ikke mister fodfæstet i overgangen til en ordinær uddannelse, siger hun.

Flere med psykiske problemer
Momentums analyse viser også, at andelen af unge i stofmisbrugsbehandlingen, der har en psykiatrisk diagnose, er steget fra 32 til 46 pct. fra 2006 til 2015.

Ifølge Steen Guldager, psykolog ved Socialpsykologisk Center, der blandt andet har stor erfaring med psykologisk og social udredning og rådgivninger, skyldes stigningen et øget fokus på, at en altovervejende del af mennesker med en varig rusmiddelafhængighed, har klart identificerbare psykiske sårbarheder lang tid før rusmiddeldebuten, samt at undersøgelser viser, at de unge har mere angst, er mere ensomme og er mere stressede.

- Der vil derfor være flere, der får det for skidt, og ikke i længden kan holde ud at have så mange ubehagelige tanker og følelser, og så dulmer de dem med rusmidler, siger Steen Guldager.

Rusmiddelforsker Mads Uffe Pedersen sender både en cadeau til regionerne for at udrede flere og til kommunerne for at formidle kontakten til psykiatrien.

Afhængighed er et følgeproblem
Kommunerne oplever ifølge socialudvalgsformand i KL, Joy Mogensen, også at borgerne ikke altid er færdigbehandlede, når de er færdige med den psykiatriske udredning og behandling, hvilket gør det vanskeligere for den kommunale rusmiddelbehandling. Samtidig er der en gruppe med lette til moderate psykiske lidelser, der ikke modtager behandling i det regionale behandlingssystem eller i praksissektoren. KL foreslår derfor, at den psykologfaglige indsats og kompetencer i den kommunale rusmiddelbehandling styrkes.

- Konsekvensen er i dag, at borgeren ikke i tilstrækkelig grad profitere af rusmiddelbehandlingen. Der er derfor behov for en styrkelse af den psykologfaglige indsats i den kommunale rusmiddelbehandling, som kan tilbyde behandling til denne målgruppe – til gavn for borgeren og kommunen og som en aflastning af den regionale psykiatri, siger Joy Mogensen.

For Steen Guldager er det vigtigt at holde fast i, at rusmiddelafhængighed altid er et følgeproblem af noget dybere og ældre, som vi har været for dårlige til at udrede.

- Du begynder ikke at tage stoffer for at lykkes, men fordi du ikke kan håndtere problemerne på anden facon. Stofferne er kæmpestore alarmknapper, vi skal lytte til, men vi skal ikke fokusere på stofferne, men tage det som et signal til at snakke med de unge om, hvad der plager dem, siger han. 

sl