dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Holbæk Kommune burde straks have oprettet en krisestab til støtte for de børn og deres ene forældre, der kom i potentiel fare pga et læk af deres beskyttede adresse, erkender borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S):
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

"Vi burde have oprettet en krisestab", siger Holbæk-borgmester efter datalæk

Med dages forsinkelse har Holbæk Kommune nu oprettet en krisestab til at hjælpe de borgere og børn, der med et datalæk kom i potentiel fare.
20. MAJ 2025 10.03

HOLBÆK: Allerede torsdag i sidste uge beklagede Holbæk Kommune, at børns beskyttede adresser ved en menneskelig fejl var blevet sendt til begge forældre - altså også til den forældre, der ikke måtte kende til barnets adresse. 

I en pressemeddelelse skrev chef for Kultur, Fritid og Ejendomme Kasper Enevoldsen, at kommunen tog hånd om situationen sammen med de borgere, hvor delingen af adressen kunne være problematisk. De beskyttede adresser, der fremgik af et informationsbrev om fritidsaktiviteter, blev i 115 tilfælde sendt til begge forældre.

Nu beklager borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), at en borger har opfattelsen af ikke at have fået den nødvendige hjælp, skriver Sjællandske Nyheder.

- Jeg vil gerne slå fast, at medarbejderne har forsøgt at håndtere det her efter bedste evne. Omvendt kan jeg forstå, at denne kvinde ikke har en oplevelse af, at hun har fået den nødvendige hjælp. Det er jeg oprigtigt ked af. Det er nemt at være bagklog, men for mig er det tydeligt, at vi burde have oprettet en krisestab til at håndtere det her. Den er sat i værk nu, siger borgmesteren.

Den pågældende kvinde fortæller til avisen, at hun først fredag kl. 13.30 i sin e-boks fik besked om datalækket, inklusiv råd om, at man kunne henvende sig til et krisecenter, Den Sociale Døgnvagt eller politiet - eller ringe til kommunen om mandagen. Af frygt for sin eksmand måtte kvinden over hals og hoved forlade den bolig, hvor hun de sidste 11 måneder har boet med sin kommende mand. Datteren er sendt væk for at være i sikkerhed, og en forestående bryllupsfest i hjemmet, som kvinden nu ikke længere anser for sikkert, har måtte aflyses.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/vi-burde-have-oprettet-en-krisestab-siger-holbaek-borgmester-efter-datalaek

GDPR