Lige nu pågår en samfundsforandring med omfattende konsekvenser.
Alle steder i landet vil en bølge af store ældregenerationer slå ind, når der bliver markant flere ældre over 80 år i Danmark. Alene det seneste år er der kommet 19.462 ekstra af de ældste borgere til, og flere venter, at udviklingen vil komme til at lægge pres på landets plejehjem, skriver Kristeligt Dagblad.
Det gælder blandt andet i Næstved, hvor man "får et problem, fordi vi ikke kan følge med", fortæller Torben Hollmann, der er centerchef for sundhed og ældre i Næstved Kommune, hvor der de kommende år vil blive 40-50 procent flere ældre.
- En 85-årig skal måske ikke have helt samme hjælp som for 15 år siden, men vi står stadig med en udfordring, fordi det tager tid at bygge nye plejeboliger. Vi har omtrent 100 på venteliste, og sådan har det været et stykke tid, siger Torben Hollmann til Kristeligt Dagblad.
På landsplan er den såkaldte dækningsgrad – antallet af plejehjemspladser pr. ældre borger – faldet fra 14 procent sidste år til 13 procent i år. Det viser nye tal, som Ældre Sagen har beregnet på baggrund af Plejehjemsoversigten, der er den officielle oversigt over plejehjemspladser.
Udviklingen skyldes ikke alene ældrebølgen, men også at byggerierne af plejeboliger på landsplan tilsyneladende er gået i stå. Faktisk faldt antallet af plejehjemspladser med 201 fra sidste år til i år.
Flere ældre vil bo hjemme
- Da det gik op for os, at plejehjemsdækningen er faldet i 91 ud af 98 kommuner, var vi ved at tabe øjne, næse og mund. Gennem så mange år har vi vidst, hvad den demografiske udvikling bød på, og jeg mener, at man har sovet i timen hos kommunerne og på Christiansborg, siger Nina Bruun, seniorkonsulent hos Ældre Sagen, til Kristeligt Dagblad.
Fra kommunerne lyder det, at ventelisterne til at komme i plejebolig ikke er blevet nævneværdigt meget længere. Det kan der imidlertid være en god grund til, vurderer Tine Fristrup, der er lektor ved Danmarks institut for pædagogik og uddannelse ved Aarhus Universitet og forsker i ældrepleje.
- Man skriver sig ikke bare på en venteliste, men visiteres af kommunen, og der foregår en selektion, hvor kommunerne laver kalkuler af, hvad der bedst kan betale sig. Eksempelvis om det er billigere at give mere hjælp i hjemmet i stedet. Og derfor er der selvfølgelig ikke så mange, der er på venteliste, siger lektoren.
Fra Ældre Sagen lyder det, at der er behov for 14.000 ekstra pladser i 2030, hvis man vil opretholde dækningsgraden fra 2024. Hos Kommunernes Landsforening er synspunktet, at det er åbenlyst, at presset på ældreboligerne vil stige, men at ventetiden dog har ligget stabilt siden 2009, lyder det i en kommentar til Kristeligt Dagblad fra Anders Winnerskjold (S), formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg.
Samtidig foretrækker ældre i højere grad end tidligere at blive boende i eget hjem, blandt andet fordi de får mere hjælp der, lyder det.
"Denne indsats vil have indflydelse på, hvornår det er nødvendigt at visitere en borger til en plejebolig. Hvis mønsteret fortsætter de kommende år, er det først og fremmest behovet for medarbejdere, der vil presse kommunerne," skriver Anders Winnerskjold.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.