dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Jens Dresling, Poltofo

12 organisationer: Børn i mistrivsel mangler hjælp

Der er brug for en lov, som sikrer tværfagligt samarbejde omkring børn i mistrivsel, mener 12 organisationer

Kommunerne skal forpligtes via loven til at stille tid til rådighed, så lærere, psykologer, sygeplejersker, pædagoger med flere kan mødes fast for at finde løsninger på børnenes problemer, mener 12 organisationer, der er gået sammen om et opråb for at sikre bedre hjælp til skolebørn, som mistrives. Det skriver Berlingske.

- Vi skal blive bedre til at hjælpe de mest sårbare børn, siger Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, til avisen.

- Hvis vi ikke hjælper de udsatte børn og unge, tager de problemerne med sig senere i livet. De får måske ikke en uddannelse og kan slæbe psykiske problemer med sig i voksenlivet.

Nogle børn, som mistrives, er lette at få øje på, fordi de forstyrrer undervisningen. Men mange bliver let overset - blandt andet fordi de forskellige faggrupper omkring børnene arbejder hver for sig og sjældent mødes.

Samarbejde er afgørende 
Derfor har de 12 organisationer lavet en guide til at sikre bedre forebyggelse og tidlig indgriben. Men hverken kommunerne eller undervisningsministeren ønsker at lave en ny lov om tværfaglige møder.

Det er dog afgørende, at forskellige faggrupper arbejder sammen om børnenes trivsel. Det understreger børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

- Men vi skal ikke fra Christiansborg detailregulere og lovgive om, hvordan og hvor tit der skal holdes et møde ude i kommunerne. Det har jeg fuldstændig tiltro til, at medarbejderne ude i de enkelte kommuner godt selv kan sætte i værk, siger hun.

Den udmelding er faglig sekretær i Bupl Lars Søgaard ked af at høre.

- Hvis vi skal have en sikkerhed for, at der sker en tidlig, forebyggende indsats, så bliver kommunerne nødt til at sørge for, at der er tid til, at man rent faktisk får mulighed for at snakke sammen.

- Som det er i dag, er det altså ikke alle steder, man finder tiden til det og ser vigtigheden af det eller har ressourcerne til det. Derfor mener vi, at lovgivning på det her område vil være på sin plads, tilføjer han.

De 12 organisationer bag opråbet er: 
Dansk Sygeplejeråd, BUPL, Danmarks Lærerforening, Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Danske Tandplejere, Skolelederforeningen, Dansk Psykologforening, Dansk Socialrådgiverforening, Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn go unge i Danmark, Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder, Pædagogiske Psykologers Forening og Foreningen af Tale-Hørelærere i Folkeskolen

 

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/12-organisationer-born-i-mistrivsel-mangler-hjaelp

GDPR