AARHUS: Frygten for, at en far ville radikalisere sin 15-årige søn og sende ham til Syrien som hellig kriger, har ifølge Jyllands-Posten fået Aarhus Kommune til at tvangsfjerne drengen. Det skete tilbage i september sidste år, og sagen er nu på vej i landsretten, skriver avisen.
Tvangsfjernelsen er sket efter underretninger fra skolen og politiet om, at drengen i skolen havde sagt, at ‘man må gerne slå jøder ihjel' og ‘selvmordsbomber er OK, hvis det er for at ramme de vantro'. Faderen, som har dansk statsborgerskab, afviser over for Jyllands-Posten, at han skulle have søgt at radikalisere sønnen.
Drengen er ifølge faren placeret på en sikret institution, og faren må ikke få at vide hvor. Han må heller ikke se sønnen eller være i kontakt med ham via telefon, mail eller breve.
Socialrådmand i Århus, Thomas Medom (SF) bekræfter at drengen i starten blev placeret på en sikret institution men vil ikke fortælle hvor han nu er. Rådmanden forklarer, at myndighederne nøje overvejede, om placeringen på en sikret institution var det rigtige at gøre.
Sikret institution af sikkerhedshensyn
- Når man benytter en sikret institution, sker det på baggrund af, at der skal være pædagogisk opsyn, og at der skal være mulighed for, at man ikke bare har uhindret adgang. Det kan være af sikkerhedshensyn, eller det kan være fordi, man skal afskærmes fra noget - i det her tilfælde faren, siger Thomas Medom.
En permanent løsning bør der imidlertid aldrig være tale om, fastslår rådmanden.
- På den lange bane skal man selvfølgelig ikke lade personer, der ikke er kriminelle, opholde sig i kriminelle miljøer. Jeg tror selv, at det er rigtig uklogt at lade radikaliserede være i et miljø med ligesindede, siger han.
Det er sandsynligvis første gang, at en tvangsfjernelse er sket med begrundelse i frygten for radikalisering, og der er delte meninger om løsningen.
Professor i retsvidenskab Eva Smith fra Københavns Universitet kritiserer beslutningen.
- Det er langt ude at fjerne børn og unge med henvisning til frygt for radikalisering, og jeg finder det kritisabelt, at kommunen anbringer drengen på en sikret institution med kriminelle, siger hun til Jyllands-Posten.
Forsker: 'Langt ude'
Også Hanne Hartoft, forsker og ekspert i social ret og tidligere familieadvokat, finder placeringen på en sikret institution ‘langt ude'.
- Formålet med tvangsfjernelser er at give barnet en tryg barndom. Det er paradoksalt, at man fjerner drengen, fordi man er bange for en uheldig udvikling og placerer ham med folk, som blandt andet har en dom, siger Hanne Hartoft.
Politiet har ifølge Jyllands-Posten i et notat fremhævet, at farens indflydelse kan være en sikkerhedsrisiko for Danmark.
- Det er et helt nyt argument, og det er meget usædvanligt. Danmarks sikkerhed skal ikke beskyttes gennem tvangsfjernelser. Tvangsfjernelser er til for at sikre, at børn får den omsorg og opvækst, som de har krav på, siger Hanne Hartoft til Ritzau.
Børnerådet: Barnets tarv
Børnerådets formand, Per Larsen, ser helt anderledes på sagen:
- Jeg går ud fra, at Aarhus Kommune har varetaget barnets tarv bedst muligt. Jeg tolker det som en handling for at beskytte et barn mod en skrækkelig oplevelse. Hvis den radikalisering, som vi hører om her, kan udsætte barnet for nogle begivenheder, som et barn efter vores mening ikke bør udsættes for, så er der ikke så meget at spille om, siger Per Larsen til Ritzau.
Integrationsminister Manu Sareen (R) vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men siger til Jyllands-Posten, at han godt forstår, at en kommune kan bruge radikalisering som årsag til en tvangsfjernelse.
- Hvis man ikke forebygger, kommer man ikke ekstremismen til livs, og tvangsfjernelsen er også en del af forebyggelsen. Der kan være situationer, hvor det er eneste mulighed at fjerne barnet fra hjemmet. I dette tilfælde har kommunen udvidet brugen til også at anvendes ved radikalisering. Det synes jeg er fornuftigt, siger ministeren.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
