Først var der 20, så var der 26, og nu slutter 17 nye kommuner sig til, så i alt 43 kommuner nu har tilsluttet sig KL's og Forhandlingsfællesskabets indsats "En fremtid med fuldtid", der skal finde lokale løsninger på at få flere kommunalt ansatte op i tid. Det oplyser KL.
"En fremtid med fuldtid!" blev sat i gang som led i overenskomstforhandlingerne i 2018 og er siden blevet forlænget til sommeren 2024 for netop at give plads til, at flere kommuner tilslutter sig. De 26 kommuner, der indtil nu på hver sit fagområde har arbejdet på at finde konkrete løsninger til at få flere på fuldtid, har nået at gøre sig mange erfaringer.
En af dem er Ikast-Brande, der har afprøvet lokale løsninger på ældreområdet. På et plejecenter blev medarbejderne bedt om at give hver sit bud på en ”drømme-vagtplan”, og det viste sig, at ledelsen kunne realisere 95 af drømmeskemaerne. Det har fået 35 procent af de eksisterende medarbejdere op i tid, mens to nye er ansat på fuldtid. Medarbejderne fortæller ifølge KL, at de nu oplever større kontinuitet og stabilitet, fordi de nu oftere er på arbejde med kendte kollegaer. Mens det også har den økonomiske gevinst, at de får mere i løn og pension.
De gode erfaringer fra de deltagende arbejdspladser deles løbende på fuldtid.dk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.