
HEDENSTED: Med skarpe øjne på, hvordan man kan spare tid og penge har kommunen kigget nærmere på procedurer og bureaukrati. Hedensted Kommune har dermed sparet 10 mio. kr., som nu skal bruges til borgernær velfærd. Budgetterne på børnehaver, plejecentre og daghjem øges med 5 mio. kr.
Forligspartierne i kommunen (V, S, DF og SF) var så enige ved aftalen om kommunens budget for 2017, at de gav hinanden håndslag på, at der skulle arbejdes med afbureaukratisering i hele den kommunale organisation.
Pengene er nu fundet, fortæller kommunen, og de 5 mio. kr. går direkte til mere tid med børnene i børnehaverne og de ældre på plejecentrene. Pengene fordeles ligeligt mellem de to områder. Borgmesteren forklarer, hvad det præcist er, politikerne og kommunens ansatte har kigget nærmere på:
'Hvad kan vi undgå af procedurer og bureaukrati, og hvordan har vi alle hele tiden borgernær velfærd som målet?'
- Det er ikke en nem opgave, men når forligspartierne har sat borgernær velfærd højt på dagsordenen betyder det, at alle vores dygtige medarbejdere – og vi som politikere – arbejder i den retning og dagligt er opmærksom på, hvordan tiden bruges, siger borgmester Kirsten Terkilsen (V).
Forenkling og nye måder og møder
De 10 mio. kr. er primært fundet på ledelse og administration. Ved at se på procedurer, indberetninger og mødestrukturer, forenkles det daglige arbejde, så tiden i stedet kan bruges hos børnene og de ældre.
Der er eksempelvis ændret på måden at arbejde med læreplaner, tværfaglige møder og registreringer. I en langt mere direkte dialog med borgerne mindskes behovet for planlægning og ledelse.
I forhold til beskæftigelse satses der i endnu højere grad på, at virksomhederne er de centrale spillere, når folk skal i job. Derfor kan man skrue ned for den kommunale aktivering og op for det tætte samarbejdet med borgere og virksomheder.
Forligspartierne bag budgetaftalen ser frem til, at der bliver endnu mere tid og nærvær til børn og ældre:
'Det er svært at være uenig i ambitionen om at bruge mere tid sammen med de borgere, som har brug for det, og mindre tid på bureaukrati. Nu har vi sat handling bag ordene, og det glæder vi os naturligvis over', lyder det samstemmende fra forligspartierne bag aftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.