Et af forslagene fra Carsten Koch-udvalget kan tvinge flere tusinde nyuddannede væk fra a-kasserne og over i jobcentrene. Mens ledige generelt får mulighed for at vælge a-kassen frem for jobcentret, så anbefaler Koch-udvalget, at unge under 30 år skal have indsatsen gennem jobcentret.Og flere a-kasser protesterer mod den del af udvalgsrapporten. Bl.a. BUPL-A, der ikke synes, man er en svag ledig, bare fordi man er nyuddannet.
- Vi er hurtigere og bedre end jobcentrene til at skaffe de nyuddannede i arbejde. Derfor giver det ingen mening at fjerne opgaven og indsætte en aldersgrænse for, hvornår ledige er stærke eller svage, siger Lasse Bjerg Jørgensen fra BUPL-A.
Hos Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) vil man helst blive i a-kasserne, forklarer faglig sekretær Michala Toftager Bovien:
- A-kasserne er dytige til at planlægge f.eks. virksomhedspraktik og jobrotation, som får nyuddannede pædagoger hurtigt i job. Vi er meget glade for a-kassen og vil helst hjælpes der, hvor man kender vores fag.
- Vi vil gerne have vores unge i arbejde så hurtigt som overhovedet muligt. Hvorfor er det så ikke a-kassen, der kender dem og deres fag, der har opgaven, spørger formand for FTF-A Knud Grøngaard, der ikke ser nogen grund til, at a-kasserne ikke skal kunne hjælpe alle medlemmer uanset alder. Med Koch-udvalgets forslag skal de unge så pludselig i jobcentret, efter de ellers på flere måder har fået hjælp i a-kassen.
- Det hænger simpelthen ikke sammen. Man fokuserer så meget på tidlig indsats, så er der da ingen grund til at udelukke de unge fra det. Det er en ommer, siger Knud Grøngaard og fortsætter:
- Når beskæftigelsesministeren kommer med sit udspil til den fremtidige beskæftigelsesindsats, håber vi meget, at den ret store knast er skåret væk.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.