dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Aalborg trodser Ankestyrelsen og tilbagebetaler ikke

Aalborg har tabt en sag om forsørgelsespligt i Ankestyrelsen, men tilbagebetaler ikke. I stedet går kommunen til modangreb
26. MAR 2015 13.07

AALBORG: I stedet for at betale tilbage til en arbejdsløs, der ifølge Ankestyrelsen er blevet trukket uretmæssigt i kontanthjælp, er kommunen gået til modangreb. Kommunen forlanger, at Ankestyrelsen tager sagen op igen, skriver Avisen.dk.

Sagen har medført politisk ballade i Aalborg, hvor byrådsmedlem og medlem af Folketinget Per Clausen (EL) er stærkt utilfreds.

- Jeg forstår ikke, hvordan kommunen på nogen lovlig måde kan lade være med at følge en ankeafgørelse, som er helt utvetydig, siger han.

Ankestyrelsen: Betal
Sagen handler om, at et samlevende par klagede til kommunen, fordi de mener, at det er i strid med Grundloven, at den ene af dem blev pålagt af forsørge den anden, der var på kontanthjælp.

Parret skal ifølge Ankestyrelsen have efterbetalt alle de penge, de mistede på at blive pålagt forsørgelsespligt sidste år.

Men parret har ikke fået nogen penge. For Aalborg Kommune mener for det første ikke, at der er sket fejl, og for det andet mener kommunen, at de mulige fejl ikke er så væsentlige, at afgørelsen er ugyldig.

Samtidig kan kommunen udsætte efterbetalingen af penge, da der er en ventetid på op til et år på at få behandlet sager i Ankestyrelsen.

KL: Vent med at betale
Ledelsen i Aalborg ønsker ikke at udtale sig, før sagen har været debatteret på et fælles møde i Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget fredag. Uenigheden om den aalborgensiske afgørelse lægger sig oveni en generel tvivl om Ankestyrelsens kurs i sager, hvor der er begået fejl i sagsbehandlingen.

Tvivlen har fået KL til at opfordre kommunerne til at lade være med at træffe afgørelser eller udbetale penge, indtil KL og Ankestyrelsen er blevet enige.

Men Aalborg Kommune får opbakning fra en lektor i socialret fra Aalborg Universitet. Nina Von Hielmcrone har læst kommunens brev til Ankestyrelsen og er enig i kommunens argumenter for at få genoptaget sagen.

- Normalt vil nye faktuelle oplysninger i en sag kunne begrunde genoptagelse. Her kritiserer kommunen Ankestyrelsens retsanvendelse, hvilket nok er usædvanligt, men i denne sag er kritikken efter min mening velbegrundet, siger hun til Avisen.dk.

rp


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/aalborg-trodser-ankestyrelsen-og-tilbagebetaler-ikke

GDPR