dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Aarhus-ældre skal selv styre deres hjemmehjælper

Borgerjournal: Fra slutningen af 2016 er det planen, at borgere selv skal kunne flytte rundt på tidspunktet for, hvornår hjemmehjælpen skal kigge forbi

AARHUS: Fra 2017 kan de ældre selv styre, hvornår hjemmehjælpen skal kigge forbi. Det er én af konsekvenserne af, at Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune udskifter et it-system til styring af hjemmehjælpen, lyder det fra kommunen.

En anden fordel ved den nye borgerjournal er, at borgeren fremover også vil kunne følge med i, hvor langt ens sag er:

- Vi glæder os til at give fru Jensen endnu større frihed og fleksibilitet. Når vi taler sammen med borgere og på tværs af myndigheder, får vi et langt bedre værktøj end i dag, siger Jette Skive (DF), rådmand, Sundhed og Omsorg.

Lettere at integrere andre it-løsninger
Den nye borgerjournal planlægges indført i november 2016, og tanken er, at give medarbejderne i Sundhed og Omsorg et langt bedre og mere brugervenligt værktøj i hverdagen.

Det nye it-system leveres af aarhus-virksomheden Systematic, som vil levere en borgerjournal, der er langt mere overskuelig og brugervenlig. Samtidig er både systemet og kontrakten med Systematic indrettet, så det fremover bliver langt lettere at integrere andre it-løsninger fra andre leverandører:

- Vi glæder os til at få langt bedre muligheder for at anvende de mange kreative og gode it-løsninger, som også mindre it-virksomheder bringer til torvs i disse år, siger Poul Martin Christensen, Digitaliseringschef, Sundhed og Omsorg.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/aarhus-aeldre-skal-selv-styre-deres-hjemmehjaelper

GDPR