Aarhus satser på velfærdsteknologi, men økonomi bremser handicaptiltag

AARHUS: Teknologiske hjælpemidler kan give mennesker med handicap større selvstændighed og bedre livskvalitet.

Mens undersøgelser viser, at mange kommuner halter bagefter på området, har Aarhus Kommune vist, hvordan målrettet arbejde og brugerinddragelse kan gøre en forskel. Derfor har kommunen blandt andet nedsat en velfærdsteknologisk styregruppe, hvis opgave er at formulere strategiske målsætninger for området.

Målet er, at teknologien ikke blot skal være en hurtig løsning, men et skræddersyet redskab til den enkelte.

- Det kræver nemlig både teknisk viden og en forståelse for, hvordan teknologien kan anvendes i den enkeltes hverdag, fortæller Cecilie Mortensen, kontorchef for Strategi og Styring i Aarhus Kommune til DK Nyt. 

En af de centrale succesfaktorer i Aarhus er den tætte inddragelse af borgerne.

- Vi ved, at teknologien kun virker, hvis den er meningsfuld og tilpasset brugeren, forklarer velfærdsteknologisk konsulent Birgitte Halle til DK Nyt. 

Økonomi udfordrer implementering 

Selvom Aarhus arbejder målrettet, erkender man, at økonomiske begrænsninger og uklare regler kan være hindringer, og at mange af disse udfordringer rækker ud over kommunens egne rammer.

For selvom der er stor politisk vilje i Aarhus til at satse på velfærdsteknologi, og emnet fylder mere i budgetforhandlingerne, er det alligevel en udfordring at finde midlerne, da kommunen ofte må vælge mellem teknologiske investeringer og andre vigtige projekter, lyder det.

Problemet er bl.a., at det er svært at skabe bæredygtige forretningsmodeller, da de økonomiske gevinster ved teknologien primært er bløde kvalitetsforbedringer, herunder bedre trivsel for borgere og medarbejdere frem for direkte besparelser.

- Selvom tidsbesparelser opstår, er det vanskeligt at omsætte dem til konkrete økonomiske gevinster, siger Cecilie Mortensen. 

Alligevel viser erfaringer fra Aarhus, at teknologien også  forbedrer borgernes livskvalitet og medarbejdernes arbejdsmiljø, mindsker konflikter og medicinforbrug og reducerer uønskede hændelser.

- På sigt kan det bidrage til at fastholde personale og skabe en mere bæredygtig drift, men det kræver et langsigtet perspektiv og investeringer, der ser værdien ud over de umiddelbare økonomiske resultater, supplerer hun. 

Nedenfor ses en graf, der viser, hvordan antallet af uønskede hændelser er faldet i efter man er begyndt at anvende sansestimulering i kommunen.

En praktisk barriere 

Hvad kunne I ønske jer af staten, KL eller andre for at understøtte udviklingen nationalt?

- Det nemme og det korte svar er "send flere penge", men det handliger i lige så høj grad om at udvide rammerne for, hvad man egentlig kan få bevilget, siger Cecilie Mortensen.

Hun refererer til en mere praktisk barriere i arbejdet med velfærdsteknologiske visitationen.

Hjælpemidler kan nemlig kun bevilges til borgeren, ikke til medarbejderen. Hvis et teknologisk redskab primært gavner personalet, klassificeres det i stedet som et arbejdsredskab og skal betales af fx bostedets egen drift. Det betyder, at relevante løsninger nogle gange falder mellem to stole, fordi de både støtter borgeren og forbedrer medarbejdernes arbejdsvilkår.

Også Birgitte Halle har et ønske: 

Mens der findes mange puljer og fonde til udvikling og indkøb af ny velfærdsteknologi, halter det med midler til den praktiske implementering. Det er især et problem, når teknologien skal indarbejdes i hverdagen hos personalet:

- Hvis man i stedet brugte nogle af midlerne på at give medarbejderne tid til at øve sig og finde ud af, hvad teknologien kan bruges til, kunne vi nå meget længere, siger hun og fortætter:

- Uden økonomi til drift og opfølgning risikerer projekterne at stoppe, så snart pilotfasen er slut.