AARHUS: Hjemløsheden blandt unge er stigende på landsplan, og der er for få boliger, der er til at betale for unge udenfor arbejdsmarkedet. Og på herbergerne og forsorgshjem for unge, mangler der pladser. Det nye projekt 'Del Dit Hjem', som er et samarbejde mellem kommunen og organisationen Fundamentet Aarhus, skal imødekomme problemet og skabe grobund for faste hjem til unge hjemløse i Aarhus, skriver TV2 Østjylland.
Projektet skal få udlejere, både privat og erhverv, til at prioritere at udleje værelser og lejligheder til unge mennesker, som mangler bolig. For at deltage i projektet accepterer udlejeren at udleje til en fastsat maksimal pris pr. kvadratmeter, for at sikre at prisen passer de unges indtægt. Fundamentet Aarhus udarbejder en database over unge, der mangler et hjem, samt en database over udlejere. Der fra matcher de lejer og udlejer og sørger for et møde, inden lejekontrakten underskrives, så begge parter er trygge ved hinanden. De unge kan desuden få hjælp til en ansøgning om indskudslån, opsætning af PBS, boligstøtte og budget.
I første omgang i en forsøgsperiode på tre måneder. Projektet har fokus på unge i alderen 18 til 29 år og henvender sig både til unge, der skal have hjælp til at komme på rette fode efter et misbrug, men også til unge som blot mangler midler eller netværk til at skaffe et hjem.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.