dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
I modsætning til mange andre ældre på Plejecenter Præsthøjgården har Tenna Skovby Larsen indtil videre ikke haft særlige problemer med sine egne tænder. Det er hun glad for. (Foto: Horsens Kommune/Per Algreen)

Ældre lever længere og får dårlige tænder

Kommunal tandpleje oplever flere og flere ældre med dårlige tænder
28. JAN 2013 6.09

HORSENS: Tandplejen i Horsens Kommune behandler flere og flere ældre med dårlige tænder. Det sker i takt med, at flere ældre lever livet ud med deres egne tænder, fortæller kommunen.
- Vi har de senere år forbedret tandsundheden, hvilket betyder, at flere og flere ældre vil bevare deres egne tænder hele livet. Men det betyder samtidig, at et stigende antal ældre, især demente. får behov for at få deres tænder behandlet, fortæller Hanna Aludden, der er leder af Omsorgs- og Specialtandplejen.

Ifølge Hanna Aludden er en af forklaringerne på de dårlige tænder, at de ældre oplever munden som et af deres mest private steder på kroppen. Desuden kan de ældres demenssygdom medvirke til, at de slår bak. Derfor kan det være vanskeligt for plejepersonalet at hjælpe de ældre med at komme helt i bund med tandbørstningen.

På Plejecenter Præsthøjgården kan plejepersonalet genkende problemet. Især når det gælder ældre demente:
- Tandbørstning er nok det område inden for personlig pleje, der er allersværest at have med at gøre - både for de ældre og for personalet. De ældre kan finde det meget grænseoverskridende, at andre propper fingre og ting ind i munden på dem. Resultatet kan blive, at de går rundt med en bakteriefyldt mund. Ud over dårlige tænder kan det desuden føre til sygdomme som lungebetændelse og udvikling af hjertehindebetændelse, fortæller Karina Duus, assisterende områdeleder.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/aeldre-lever-laengere-og-faar-daarlige-taender

GDPR