HADERSLEV: En ældre mand kan onsdag ånde lettet op. I flere uger har han været sigtet for drab på en 85-årig kvinde, der blev fundet død i sin seng på et plejehjem i Vojens 29. juli.
Dødsfaldet virkede mistænkeligt, så politiet gik i gang med at efterforske, om der kunne være tale om drab. I den forbindelse blev den ældre mand anholdt og sigtet for at have dræbt kvinden.
Retten i Sønderborg løslod dog manden efter et grundlovsforhør, og nu oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, at man ikke går videre med sagen.
- Anklagemyndigheden har nøje gennemgået det efterforskningsmateriale, der ligger i sagen, og vurderet, at der ikke vil kunne rejses tiltale mod hverken den ældre mand eller andre i sagen, lyder det i en pressemeddelelse.
Manden, der er 90 år gammel og dement, blev anholdt på plejehjemmet. Ifølge JydskeVestkysten, der var til stede ved grundlovsforhøret, blev afhøringen af ham blev opgivet, da anklageren ikke kunne få svar på sine spørgsmål.
ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.