
Tallene fra Gallups undersøgelse ærgrer Ældre Sagens frivilligchef Lars Linderholm, der hellere ser, at kommunerne begynder at samarbejde mere med de frivillige foreninger.
- Kommunerne skal hellere dyrke det gode samarbejde med de frivillige foreninger. Frivilligt arbejde er ikke et supplement til den offentlige service, men beriger den offentlige service. Derfor nytter det ikke noget, når kommunerne pludselig sætter frivillige til at tage nattevagter på plejehjem, siger Lars Linderholm.
I samme undersøgelse stiller Gallup spørgsmålet: Planlægger kommunen i højere grad i år end sidste år at inddrage frivillige i løsningen af opgaver på ældreområdet? Her svarer 80 pct. af ældrecheferne 'ja'.
Holbæks frivillige plejehjem
Ældre Sagens lokalafdelinger har flere gode eksempler på kommuner, der bakker op om det frivillige engagement – i stedet for at overtage de frivillige. Senest er Holbæk Kommune gået sammen med Ældre Sagen om frivillige på plejehjem.
- Hele 20.000 af plejehjemsbeboerne i Danmark føler sig ensomme. Vores frivillige cykler, går ture med plejehjemsbeboerne og læser avisen højt. De skaber liv og glæde sammen med beboerne i hverdag, som godt kan føles lang, forklarer Lars Linderholm.
Forpligtelser i charter
Hele debatten om frivillighed er aktuel i anledning af det såkaldte frivilligcharter, som regeringen præsenterer den 1. juli. Charteret skal sætte rammerne for samarbejdet mellem det frivillige og det offentlige Danmark.
- Jeg håber, at regeringen skaber et forpligtende charter, der støtter det frivillige arbejde. Vi har 14.000 frivillige, der gerne vil gøre en forskel. De skal ikke mødes af en mur af bureaukrati eller lukke huller i de kommunale budgetter. Nej, de skal slippes fri og støttes i at gøre en forskel for det enkelte menneske, fastslår Lars Linderholm.
Gallup har gennemført undersøgelsen for Ældre Sagen i perioden fra den 16. april til den 22. maj 2013 - med 70 ældrechefer i kommunerne. Det svarer til, at 71 pct. af landets kommuner er repræsenteret.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.