dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Ældre tvinges i bad og spændes fast til kørestolen

Magtanvendelser på plejehjem gælder i høj grad demente
23. DEC 2014 12.45

Mere end 1000 gange om året bruger personalet på plejehjem magt over for ældre. Det viser tal for magtanvendelser fra 20 kommuner i hovedstadsområdet, skriver DR København.

Når plejehjemspersonale vurderer, at en beboer er til fare for sig selv eller andre, må personalet bruge magt. Det vurderede plejehjemspersonalet i 20 kommuner 1.194 gange i 2011 og 1.267 gange i 2012.

Magt er blandt andet, når en ældre tvinges i bad eller spændes fast til sin kørestol, for ikke at falde ud. Magt er ifølge loven sidste udvej, og kommunerne skal registrere alle magtanvendelser og begrunde dem.

Hygiejnen på spil
Registreringerne fra de 20 kommuner i hovedstadsområdet viser, at de cirka 1.200 episoder særligt drejer sig om demente ældre. Blandt andet er der situationer, hvor den ældre er så beskidt, at det er potentielt sundhedsskadeligt. Og netop i sådanne situationer kan magt blive nødvendigt, siger Gunhild Waldemar, professor og leder af Nationalt Videnscenter for Demens.

- Der kan være nogle personer, som trods den bedste pædagogiske indsats kan være næsten umulige at få i bad. Men af hygiejniske hensyn, kan det være nødvendigt, siger hun til DR København.

For at undgå at bruge magt har flere kommuner ansat demenskonsulenter. De rådgiver blandt andet plejehjemspersonalet om, hvordan de håndterer tilspidsede situationer med beboerne.

Flere demente
Men der er også bruge for flere medarbejdere, hvis antallet af magtanvendelser skal falde. Det mener Karen Stæhr, formand for social- og sundhedssektoren i FOA.

- Man skal helst slet ikke bruge magt, men i stedet bruge sin faglige viden. Men det kræver jo, at der er nok personale til at udfører den slags opgaver. Vi har medarbejdere med de rette kompetencer, men der er bare ikke ressourcer nok, når vi har med demente at gøre, siger hun til DR  København.

Selvom antallet af magthenvendelser ideelt set skal være nul, er Ældre Sagen tilfreds med de cirka 1.200 årlige hændelser, fortæller underdirektør Michael Teit Nielsen. Men når der de kommende år kommer flere ældre, vil der også være flere demente. Og det skal kommunerne forberede sig på, mener Ældresagen.

- Der bliver brug for flere demensindrettede plejehjemsboliger, siger han til DR København.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/aeldre-tvinges-i-bad-og-spaendes-fast-til-koerestolen

GDPR