Man er nødt til at træde ekstra varsomt, hvis man vil fyre medarbejdere lidt oppe i alderen. Det fastslog en afgørelse om aldersdiskrimination ved Vestre Landsret i slutningen af september, hvor fagforeningen for pædagoger, BUPL, vandt to sager om aldersdiskrimination, skriver Avisen.dk.
- Afgørelsen har stor betydning for de pædagoger, der har været involveret. De er glade for dommen, og det er jeg bestemt også, siger formand for BUPL, Elisa Bergmann.
I 2015 skulle en institution i Randers fyre fire pædagoger, fordi institutionen fik færre og færre børn ind. Ud af de 21 ansatte blev det lidt påfaldende de fire alderspræsidenter i institutionen, der fik fyresedlen.
Selv mente ledelsen at afskedigelsen var sket ud fra skemalagte kriterier som faglighed, professionalisme, loyalitet og samarbejdsevner. Den forklaring blåstemplede Retten i Randers, der afviste, at der havde fundet diskrimination sted.
Ni måneders løn i godtgørelse
Men når der først er opstået en formodning om aldersdiskrimination, kræver det en tung bevisbyrde til at modbevise det. Det fastslog Vestre Landsret, som ændrede afgørelsen.
De to pædagoger kan nu se frem til ni måneders løn i godtgørelse for at være blevet aldersdiskrimineret.
- Det er vigtigt med mangfoldighed og ansatte med forskellige kompetencer, og derfor er det også vigtigt i mangfoldighedens tegn, at man ikke gør et enkelt kriterium som alder til begrundelse for at fyre nogen, siger Elisa Bergmann.
Hun lægger særligt vægt på, at dommen har fastslået, at det er nødvendigt allerede i fredstid at have fastlagt objektive kriterier for, hvornår der er grundlag for at afskedige nogen, og at der er gennemsigtighed og klarhed, så alle uanset alder kan føle sig trygge, når der skal spares.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.