Afdæmpet inflation, stigende beskæftigelse og et forbrug på vej opad

Den økonomiske krise i 2008 ramte det private forbrug hårdt og dybt.

For landet som helhed ligger det private forbrug stadig under 2007-niveauet. Kun i Region Hovedstaden har man rystet krisen af sig, og genvundet pusten fra 2007.
Forbruget i Region Hovedstaden steg med 4,5 pct. til gennemsnitlig 325.300 kr. i 2014, mod 311.300 kr. i 2007. Det er især forbrugsposterne bolig, transport og kommunikation, der er steget. Regionen udmærker sig også ved også at være den eneste, som i 2014 havde et højere forbrug af fødevarer end i 2007.
I 2014 var region Midtjylland den region med det laveste gennemsnitlige forbrug pr. person. I forhold til region Hovedstaden var forbruget gennemsnitlig 63.900 kr. mindre.

Inflationen er fortsat yderst afdæmpet. Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,5 pct. i august i forhold til samme måned sidste år. Den underliggende inflationstakt (excl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), steg imidlertid 1,3 pct. i samme periode. Dermed befinder den underliggende inflationstakt sig på det højeste niveau siden december 2012, hvor den var oppe på 2,0 pct.

Det seneste år er priserne steget mest på andre varer og tjenester. Stigningen på 3,1 pct. skyldes især højere priser på bankgebyrer. Uddannelse er steget 3,0 pct., hvilket kan henføres til højere priser for at gå på privatskole. Kommunikation havde det største prisfald på 4,7 pct., hvilket primært skyldes lavere priser på teletjenester.

Kun en fjerdedel af alle kontanthjælpsmodtagere står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet eller er uddannelsesparate. Og der er stor forskel kommunerne imellem. De kommunale andele af arbejdsmarkeds- og uddannelsesparate varierer mellem 13 og 43 pct. Blandt de 20 kommuner med de laveste andele var der 17 jyske, mens 15 af de 20 kommuner med de højeste andele var sjællandske.
Med 13 pct. var Varde den kommune, der havde den laveste andel kontanthjælpsmodtagere, der stod til rådighed for arbejdsmarkedet, efterfulgt af Middelfart. og Syddjurs med 15 pct. Den højeste andel havde Ishøj med 43 pct., efterfulgt af Høje-Taastrup med 42 pct. og Vallensbæk med 41 pct.

Et andet karakteristisk træk ved kontanthjælpen er, at den i stigende grad tilfalder udlændinge. Der var 7.200 flere udbetalinger af kontanthjælp til udlændinge i juni end i samme måned sidste år. Det er en stigning på 98 pct.

Beskæftigelsen falder i kommunerne
Den offentlige beskæftigelse har med få krusninger bevæget sig langsomt men sikkert nedad siden midten af 2010. Beskæftigelsen i den offentlige sektor i 2. kvartal var næsten uændret i forhold til kvartalet før, idet beskæftigelsen kun steg med 200, når man omregner til fuld tid. Afbrudt af en lille stigning i slutningen af 2012 og i 2013 har den offentlige beskæftigelse ellers været faldende siden midten af 2010.

Der er dog visse forskelle inden for de forskellige offentlige forvaltningsgrene. I 2. kvartal faldt beskæftigelsen i kommunerne med 600, svarende til 0,1 pct. Når man ser bort fra lockouten på lærerområdet, har beskæftigelsen i kommunerne været faldende, siden den toppede i 2. kvartal 2010. Beskæftigelsen steg i både staten og regionerne i andet kvartal i år. I staten var stigningen på 600, svarende til 0,4 pct., mens stigningen i regionerne var på 100, svarende til 0,1 pct.

Ses der på den samlede beskæftigelse, altså inklusiv den private sektor, viser det netop opgjorte arbejdstidsregnskab en mindre stigning.
Beskæftigelsen steg i 2. kvartal 2015 med 0,2 pct., svarende til ca. 6.000 personer, i forhold til kvartalet før. I sektorgruppen virksomheder og organisationer steg beskæftigelsen med 0,3 pct., hvilket svarer til ca. 5.600 personer. Inden for den offentlige sektor var beskæftigelsen stort set uændret med en lille stigning på 400 personer. I samme periode faldt det samlede antal af præsterede arbejdstimer dog med 0,3 pct.


Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'