Nogle af de mest diskuterede emner i dagens Danmark er indvandrer- og flygtningesituationen. Dette sker ikke altid på et fuldt oplyst grundlag. Det vil det nok aldrig gøre, men i den forgangne uge kom der trods alt et væsentligt bidrag til den fortsatte fagligt funderede diskussion på området.
Danmark Statistik udsendte nemlig deres årlige publikation: Indvandrere i Danmark 2015, som giver et nuanceret indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn - indgår i samfundet.
Asyl og familiesammenføring udgjorde grundlaget for opholdstilladelse til 19 pct. af dem, som indvandrede i 2014, når man ser bort fra personer, der er født i Danmark eller har nordisk statsborgerskab. 62 pct. fik tilladelse til arbejde eller uddannelse.
Blandt ikke-vestlige efterkommere får flere kvinder end mænd en uddannelse i 2015. Af de 30-årige har 63 pct. af kvinderne afsluttet en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket er en stigning på 14 procentpoint i forhold til 2005. 45 pct. af de 30-årige mandlige ikke-vestlige efterkommere har afsluttet en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket kun er en stigning på 2 procentpoint i perioden.
Blandt 25-64-årige ikke-vestlige indvandrere med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse var beskæftigelsesfrekvensen 74 pct. for mændene og 71 pct. for kvinderne i 2013. Blandt dem uden en dansk uddannelse var beskæftigelsesfrekvensen 50 pct. for mændene og 35 pct. for kvinderne. Kun en fjerdedel af de 25-64 årige ikke-vestlige indvandrere har en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse i 2015.
Lønstigningerne er generelt lave, men der kan alligevel konstateres visse forskelle mellem lønmodtagerne - lidt afhængig af hvor de er ansat. Lønstigningerne er størst i regionerne og lavest i staten. De private virksomheder indtager en mellemposition, men dog i den lave ende.
I 3.kvartal 2015 havde de ansatte i regionerne den højeste årlige lønstigning på 2,5 pct.. Efter dem fulgte de ansatte i kommunerne, hvis gennemsnitstimeløn steg med 1,9 pct. i forhold til 3. kvartal 2014. I virksomheder og organisationer steg lønnen i samme periode med 1,5 pct. De ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i 3. kvartal på 0,8 pct.
Færre offentligt ansatte
Mens antallet af lønmodtagere i den offentlige sektor langsomt siver, ser det ud til, at den private sektor kan opsuge flere personer, end dem der har måtte kvitte deres job i det offentlige. For faktum er, at der blev 3.200 flere ansatte lønmodtagere i september end i august. Det svarer til en stigning på 0,1 pct. De seneste 12 måneder er antallet af personer med lønmodtagerjob steget med i alt 36.100 eller 1,4 pct. I september 2015 havde i alt 2.615.500 personer et lønmodtagerjob.
Fordelingen ser ud som følger: I sektorgruppen virksomheder og organisationer, der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 3.800 personer fra august til september, svarende til 0,2 pct. I offentlig forvaltning og service er antallet af lønmodtagere faldet med 600 fra august til september, svarende til 0,1 pct.
Når beskæftigelsen stiger, er der en tendens til at arbejdsløsheden falder, om end der ikke er en direkte kobling mellem beskæftigelse og arbejdsløshed. Fra september til oktober 2015 viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.100 fuldtidspersoner, eller 0,1 procentpoint. Dermed var der 120.400 bruttoledige i oktober, svarende til en ledighedsprocent på 4,5 pct. I juli, august og september lå ledighedsprocenten lidt højere på 4,6 pct.
Stadig lidt økonomisk vækst
Den samlede økonomi har det svært ved at komme ud af sin lavvækstposition. I 3. kvartal 2015 kunne man konstatere et lille tilbagefald i Bruttonationalproduktet (BNP). Det faldt nemlig med 0,1 pct., når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving.
Afmatningen skyldes især tilbagegang i vareeksporten og industrien. I årets første tre kvartaler steg BNP dog med 1,4 pct. i forhold til samme periode sidste år. Så i det perspektiv er den økonomiske vækst på årsbasis ikke gået helt i stå.
Men alligevel halter Danmark økonomisk set bagefter en række lande, som vi typisk ønsker at sammenligne os med. I årets første tre kvartaler var væksten nemlig i EU 1,9 pct. i forhold til samme periode sidste år, mens den tilsvarende vækst i USA var 2,6 pct. - altså noget større end Danmarks 1,4 pct.
God grøn omsætning
Hvis vi halter lidt bagefter på de makroøkonomiske tal, kan vi glæde os over, at vi faktisk ligger i front, når det gælder omsætningen af grønne varer og tjenester. Danmark er nemlig blandt de EU-lande, hvor omsætningen fra grønne varer og tjenester fylder mest i økonomien. Beregnet som omsætning i forhold til landenes bruttonationalprodukt (BNP), beløb de markedsorienterede grønne produkter sig i Danmark til 9,1 pct., kun overgået af Finland (11,1 pct.) og Østrig (10,9 pct.).
Lande der ikke klarer sig så godt på den grønne front er bl.a. Portugal og Bulgarien.
Grønne varer og tjenester bidrager til at mindske den negative påvirkning af klimaet, fx reducere forbruget af knappe naturressourcer eller reducere udledningen af skadelige stoffer.
Et af dansk økonomis smertebørn - industrien, kan endnu engang konstatere, at der i 3. kvartal 2015 var et faldt i deres varesalg.
Industriens salg af egne varer inklusive råstofindvinding faldt i kvartalet med 2,2 pct. Dette skyldes en nedgang i salget inden for varegrupperne maskiner og transportmidler og olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer mv. For sidstnævnte varegruppe faldt salget af egne varer - efter en stigning i 2. kvartal - med 12,7 pct. i 3. kvartal.
Storm P.
Benjamin Franklin skulle engang have sagt, at: 'Ingenting er sikkert her i verden, undtagen døden og skatterne'. Det siges også, at Storm P. skulle have tilføjet: 'men det sker desværre I den forkerte rækkefølge'.
Den nyeste statistik på området viser dog, at indkomsterne i 2014 er steget mere end skatterne, hvilket vil sige, at de disponible indkomster er steget.
Indkomstskatteprovenuet i 2014 steg med 2,1 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 2,4 pct. Stigningerne skyldes bl.a. den økonomiske udvikling i 2014 med en vækst opgjort i løbende priser på 2,1 pct. og stigende beskæftigelse. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, der i 2014 medførte en fortsat nedsættelse af udskrivningsprocenten for sundhedsbidraget, som blev mere end modsvaret af en forøgelse af udskrivningsprocenten for bundskatten.
Oplysninger fra den nyeste ejendomssalgsstatistik tyder på, at luften så småt er ved at gå ud af boligboblen. For der blev netop i september 2015 konstateret et lille prisfald. Priserne faldt på både enfamiliehuse og ejerlejligheder. Enfamiliehuse faldt 0,1 pct., og ejerlejligheder faldt 0,2 pct. Sammenholdes gennemsnittet for perioden juli-september med de foregående tre måneder april-juni, var der uændrede priser på enfamiliehuse, mens ejerlejligheder steg med 2,2 pct.
Men det er nok lidt for tidligt at sige noget om den fremtidige retning på prisudviklingen inden for boligmarkedet.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
