Lolland Kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen (S), er vred over, at andre kommuner betaler udsatte borgeres flytteudgifter, hvis de flytter til Lolland. Han har derfor sendt et brev med titlen 'Social eksport truer det kommunale selvstyre' til KL. Og det får nu sammen med eksempler fra pressen økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) til at reagere.
Ministeren slog derfor fast til et samråd onsdag, at han gerne vil drøfte tiltag, der kan dæmme op for social eksport. Regeringen vil blandt andet se på regler for flyttehjælp.
- Det skal kunne betale sig for hver enkelt kommune at tage ansvar og løse sine egne opgaver inden for kommunegrænsen. Jeg ser for eksempel gerne en stramning af reglerne, så en kommune kun kan yde flyttehjælp til en borger, der vil flytte til en anden kommune, hvis borgerens nye kommune er enig i, at det er en god idé at give det økonomiske tilskud, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
Ministeren mener dog også, at kommunerne selv har et stort ansvar for at stoppe flytningerne:
- Det er både usympatisk og asocialt, hvis nogle kommuner søger at skubbe deres opgaver over på andre kommuner. Hvis der er eksempler på det, synes jeg, at de skal frem. Vi skal have en debat om det – også mellem kommunerne. Derfor er det godt, at Lolland Kommune har skrevet til KL om deres mistanke. Debatten kan også skabe fokus i de enkelte kommuner på, hvordan de selv agerer. Det kan være med til at stoppe en uheldig praksis, der måtte være.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.