dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Analyse: Manglende tilskyndelse til at arbejde mere

Hver femte enlige forsøger får kun 40 kroner ind på kontoen, hvis de tjener 100 kr. ekstra

KØBENHAVN: Hver femte enlige forsørger har en sammensat marginalprocent på over 60 pct. 100 kr. ekstra i løn giver altså under 40 kr. ind på kontoen. Det viser en ny analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Skatten på den sidst tjente krone - marginalskatten - har betydning for tilskyndelsen til at gøre en ekstra indsats. Hvis man kun betragter skattesystemet og ikke tager højde for aftrapningen af indkomstafhængige ydelser, overvurderer man imidlertid den økonomiske tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats.

Aftrapningen af indkomstafhængige ydelser betyder, at nogle beskæftigede har en sammensat marginalprocent, der er noget højere end marginalskatten for en topskatteyder. Det gælder især mange enlige forsørgere. Hver femte enlige forsørger har en sammensat marginalprocent på mere end 60 pct.

- Skattereformen øger gevinsten ved at gøre en ekstra indsats. For eksempel hvor meget en sygeplejerske eller maskinmester får ud af at tage en ekstra vagt, at videreuddanne sig eller at søge et nyt og bedre lønnet job. Det gælder også for enlige forsørgere, siger Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).


bi

Fakta:

  • I 2013 har ca. 32.000 personer en sammensat marginalprocent over 60 pct. Heraf er ca. 15.000 personer enlige forsørgere. Det svarer til hver femte enlige forsørger.
  • Når skattereformen er fuldt indfaset, vil antallet af personer med en sammensat marginalprocent over 60 pct. være faldet med godt 4.500 personer i forhold til 2013.
  • Med omkring 3.000 personer tegner enlige forsørgere sig for over halvdelen af dette fald. Samlet vil antallet af enlige forsørgere med en sammensat marginalprocent over 60 pct. være nedbragt til ca. 12.000 personer, når skattereformen er fuldt indfaset.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/analyse-manglende-tilskyndelse-til-at-arbejde-mere

GDPR