dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
En analyse fra Indenrigs- og Boligministeriet viser store forskellige i antallet af sygeplejersker til ældre borgere i de danske kommuner.
Ida Guldbæk Arentsen, Ritzau Scanpix

Analyse viser stor forskel i antal ældresygeplejersker

Sundhedsministeren varsler en national kvalitetsplan, der skal sikre ensartede behandlinger i kommunerne.
7. MAJ 2022 8.31

 Der er stor forskel på antallet af sygeplejersker til at tage sig af de ældre rundt omkring i landets kommuner. Det viser en analyse Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed, skriver Jyllands-Posten.

I de ti af landets kommuner, hvor der er færrest sygeplejersker per ældre borgere over 65 år, er der 4,4 sygeplejersker per 1000 ældre. I de ti kommuner, hvor der er flest sygeplejersker til de ældre, er der 10,5 sygeplejersker per 1000 ældre.

Sundhedsprofessor Kjeld Møller Petersen fra Syddansk Universitet kalder forskellene meget bekymrende.

- Det er meget uheldigt og bekymrende, at sygeplejedækningen er tyndest i de områder, hvor der bor mange ældre, og hvor der er en høj grad af psykosociale udfordringer, siger han til Jyllands-Posten.

Han henviser også til, at der i fremtiden kommer langt flere ældre.

Ifølge avisen findes der ikke umiddelbart data, der viser, at antallet af sundhedspersonale og kvaliteten i ældreplejen hænger sammen. Dog mener Kjeld Møller Pedersen, at jo flere kompetencer, der er i ældreplejen, jo bedre bliver behandlingen.

Fald efter stigning

Antallet af kommunale sygeplejersker er i perioden fra 2013 til 2021 steget med 13 pct., men de seneste år er der dog sket et fald i antallet af både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. I mange kommuner er det svært at fastholde sygeplejerskerne, viser analysen desuden.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger til avisen, at analysen bekræfter, at der er en udfordring med at skaffe sundhedspersonale i Danmark. Derfor skal en Kommission for Robusthed i Sundhedsvæsnet sørge for bedre rekruttering og fastholdelse i sektoren.

I KL mener Sundheds- og Ældreudvalgets formand Christina Krzyrosiak Hansen (S), at der ikke er udsigt til bedring på det punkt. Hun mener at kommunernes ansvar i sundhedssektoren i mange år har været uklart beskrevet, og at det har betydet, at en masse opgaver er gledet fra hospitalerne og ud i kommunerne.

- De opgaver har vi taget på os. Men det er klart, at når der hverken er efterfulgt en plan eller flere penge med de ekstra opgaver, så opstår der forskelle. Og det vil ikke være muligt at udligne forskellene i kommunerne med et fingerknips, understreger hun.

Ritzau

OPDATERET kl. 9.10 med kommentar fra KL.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/analyse-viser-stor-forskel-i-antal-aeldresygeplejersker

GDPR