Ankestyrelsen har i løbet af 2014 skåret godt to måneder af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, skriver styrelseschef Thorkil Juul i seneste nummer af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen.
Styrelsen har nedbragt den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra 8,2 måneder i første kvartal til 5,8 måneder i december, og målet er at få den ned på 5 måneder i 2015 for året som helhed, 3,25 måneder i 2016 som helhed og 3 måneder i 2017 og 2018.
Thorkil Juul konkluderer at 'vi har vendt udviklingen', og tilføjer at 'nye ambitiøse mål skal sikre, at sagsbehandlingstiden bliver ved med at falde'.
Sagspukkel for nedadgående
Klagesystemet på det kommunale social- og beskæftigelsesområde blev markant forandret i 2013, da den tidligere struktur med regionale nævn og med Ankestyrelsen som en landsdækkende overbygning blev ændret til en struktur med Ankestyrelsen som landsdækkende ankeinstans. Ændringerne betød i første omgang en forlængelse af sagsbehandlingstiderne, men det er der nu rettet op på.
- Historien er i sin korteste form: Vores sagsbehandlingstider har været for lange, men er nu på de fleste sagsområder for nedadgående, skriver Thorkil Juul.
Ankestyrelsen afgør nu flere sager, end den får ind, og sammen med sagspuklen falder også sagsbehandlingstiderne, særligt på de kommunale social- og beskæftigelsessager, der udgør den største del af Ankestyrelsens sager. I 2014 behandlede Ankestyrelsen således cirka 39.500 sager på det område, mens der kom ca. 30.000 sager ind.
mk
Læs hele artiklen hos Ankestyrelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.