Ankestyrelsen sat uden for døren hvis ændring af Serviceloven går igennem

For to dage siden blev et lovforslag om ændring af Serviceloven - med omfattende konsekvenser for handicappede - sat i høring - se Lovforslag om nye principper for tildeling af serviceydelser til voksne.

Det gælder 'Tildeling af ydelser til voksne med funktionsnedsættelse eller sociale problemer', og ændringerne drejer sig om målgruppetilgang, krav om udredning og handleplan i komplekse sager, samling af visse ydelser i en tilbudsvifte m.v., fremgår det af høringsmaterialet.

Her på andendagen fremgår det tydeligt af reaktionerne fra høringsberettigede organisationer, at der er tale om store ændringer, som organisationerne har valgt at kommentere skarpt på, også før de har været det hele igennem.

Vi tager et par pluk fra kommentarerne. LEV skriver bl.a.: 'Tusindvis af borgere med funktionsnedsættelser - herunder mange udviklingshæmmede - vil med forslaget miste retten til ydelser, som er helt afgørende for, at de kan leve en god tilværelse.

Den fremtidige visitation kommer til at hvile på en overordnet gruppeinddeling: 1) Personer med let nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller lettere sociale problemer. 2) Personer med få, afgrænsede og relativt enkle hjælpebehov. 3) Personer med varig og/eller betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Men der bliver ingen mulighed for at klage over kommunens gruppeinddeling. Dermed er Ankestyrelsen sat uden for døren i en kommunal beslutning, som ofte vil få helt grundlæggende betydning for borgeren. Og det er reelt fuldkommen tåget, hvordan kommunerne træffer beslutning om gruppeplaceringen.'

Læs hele kommentaren fra LEV: Katastrofal ændring af Serviceloven på vej.

'Har ikke et 1, 2 eller 3-tal tatoveret i panden'
Fra Spastikerforeningen skriver direktør Mogens Wiederholt bl.a.: 'Det er for det første uklart, hvordan vurderingen af hvilken gruppe, man skal placeres i, skal foregå. Folk har jo ikke et 1, 2 eller 3-tal tatoveret i panden, så man bare kan se på folk, hvilken gruppe de tilhører. Enhver der ved blot et minimum om for eksempel spastikere ved, at det kan være ekstremt kompliceret at vurdere omfanget og dybden af funktionsnedsættelsen. Og det samme gælder mange andre handicap. Derfor er det uhørt, at borgerne skal deles op og sættes i bås på den måde - og så tilmed fratages muligheden for at klage over hvilken bås man placeres i. Det er udtryk for en stigmatiserende og instrumentel tænkning, som underminerer kompensationsprincippet og tilsidesætter al retssikkerhed.

Lovforslaget præsenteres af ministeren som en styrkelse af helhedstænkning og forebyggelse, men det eneste, lovforslaget bidrager med, er opbygning af et kassesystem, som sætter borgeren i bås og understøtter silotænkning.

Læs hele kommentaren fra Spastikerforeningen: Færre rettigheder og dårligere retssikkerhed for de svageste

Voldsomt angreb på retssikkerheden
- Hvis forslaget går igennem, som det er fremlagt, vil det være et voldsomt anslag på handicappede borgeres retssikkerhed, siger Jakob Sølvhøj, sektorformand fra pædagogisk sektor i FOA.

Han skriver bl.a.: 'Forslaget, der netop er sendt i høring, tager i praksis kun hensyn til kommunernes ønske om færre regler og færre klager fra borgerne. Det vil være slut med retskrav på for eksempel beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud efter § 103 og 104, og samtidig spændes der grundigt ben for borgernes muligheder for at klage.

Det kan ikke være rigtigt, at handicappedes muligheder for et udadvendt og aktivt liv skal afhænge af kassetænkte kommunale vurderinger, som baserer sig på økonomi og ikke kompensation for et handicap, og som man ikke engang kan klage over. Vi vurderer, at regeringen i den grad har brug for hjælp til at rette op på det her katastrofale lovforslag.'

Læs hele kommentaren fra FOA: Forslag til ny servicelov er et stort skridt i den gale retning