Ankestyrelsen vil gøre vejledninger mere brugbare

Ankestyrelsens praksisundersøgelser skal være mere brugbare for kommunerne, og Ankestyrelsen gentænker derfor både undersøgelsernes form og indhold. Styrelsen vil fremover gennemføre undersøgelserne i større dialog med kommunerne, gøre mindre brug af kvantitative opgørelser og formidle resultaterne i kortere og mere brugbare rapporter, oplyser styrelsen.

Helt konkret åbner styrelsen op for at tilbyde flere forskellige undersøgelsesmodeller, så også kvalitative metoder som fx spørgeskemaer, interviews med enkeltpersoner eller grupper, analyser af dokumenter og udtræk af statistikker kan indgå i rapporterne, der omvendt kommer til at indeholde færre procentangivelser.

Som konsekvens af dette ændrer styrelsen rent sprogligt det ord, der bruges om undersøgelserne. I stedet for at tale om at styrelsen 'måler' sagerne, vil styrelsen fremover bruge udtrykket 'analysere'. Formålet med undersøgelserne ændrer sig dog ikke, og styrelsen vil således fortsat gennemgå sagerne juridisk og forholde sig til, om de er afgjort i overensstemmelse med regler og praksis.

Kortere rapporter og mere dialog 
Til gengæld håber styrelsen, at den med kortere rapporter opdelt i temaer og med en fyldig sammenfatning til sidst, vil gøre det nemmere for kommunerne at anvende undersøgelserne i praksis. Formålet med undersøgelserne er netop, at kommunerne træffer de rigtige afgørelser allerede i første instans og dermed styrker borgernes retssikkkerhed. 

Med kommunale briller betyder den nye form dog ikke kun, at rapporterne - forhåbentligt - bliver mere anvendelige. Står det til styrelsen skal undersøgelserne nemlig i højere grad gennemføres i dialog med kommunerne – både inden, under og efter.

Omvendt vil styrelsen som et forsøg bruge flere kræfter på at indhente de akter, der måtte mangle i en undersøgelse, ligesom den ville gøre, hvis sagen blev indbragt som en egentlig klagesag. Styrelsen oplyser sidst men ikke mindst, at den arbejder på at udsende nyheder, der har fokus på læring frem for på procenter, hvis der fx er gode eksempler, som andre kommuner kan lære af, eller styrelsen har forslag til, hvordan sagsområder med mange fejl kan rettes. 

Selvom det umiddelbart kunne lyde som om, at ændringerne vil betyde at både kommuner og styrelse fremover skal bruge flere ressourcer på at gennemføre praksisundersøgelserne, er et af hovedformålene med ændringerne netop, at alle parter skal bruge færre ressourcer i arbejdet. 

mfa