KØBENHAVN: Beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) synes, at København skal tage imod flere flygtninge end i dag og bør gøre op med nul-kvotesystemet, som København har været underlagt siden 1999. Hovedstaden skal med sin gode økonomi tage sin del af flygtningeopgaven, argumenterer hun i Information.
Kvotesystemet blev oprindeligt indført for at skåne de store byer med en høj andel af udlændinge. Det betyder, at København med få undtagelser overhovedet ikke modtager flygtninge, skriver hun – og får svar på tiltale fra socialborgmester Mikkel Warming (EL), der ikke mener, at København kun er en overskudsby, men også præget af en stigende ulighed og stigende fattigdom:
- Ifølge kommunens seneste fattigdomsundersøgelse lever 70.000 københavnere under fattigdomsgrænsen i løbet af et år, og der er et enormt pres på boligmarkedet. Kommunens boligsociale anvisning, hvor man kun kan få en bolig, hvis man har et eller flere sociale problemer, har en venteliste i 2012 på over 600 mennesker med ventetid mellem et halvt og et helt år.
Warming vil tilgengæld gerne helt af med kvoterne, men så længe der er et kvotesystem, bør det sikre, at de kommuner, der ikke trækker et tungt læs, får det største ansvar, mens de kommuner – herunder København, der knokler med store sociale og integrationsmæssige udfordringer – skal trække et mindre læs. Når kvotesystemet en dag ophæves, så skal der ifølge socialborgmesteren naturligvis følge statslige midler med.
Udlændingeservice har netop offentliggjort fordelingen af kommunekvoter for 2013.
Udover København står også Brøndby, Glostrup, Albertslund, Høje-Taastrup, Rødovre, Ishøj, Vallensbæk, Aalborg og Læsø i 2013 for en kvote på nul.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
