Fremover vil stofmisbrugere kunne blive behandlet anonymt og uden at blive registreret hos de offentlige myndigheder - eller rettere nogle af dem vil. Det skriver Kristeligt Dagblad. I et nyt lovforslag fra regeringen, som efter planen skal træde i kraft til juli næste år, forpligtes kommunerne til at tilbyde anonym stofmisbrugsbehandling til mennesker med behandlingskrævende misbrug, men som ikke derudover har sociale problemer.
Rådet for Socialt Udsatte mener, at det principielt er urimeligt, at retten til at blive behandlet for et stofmisbrug anonymt kun kommer til at gælde for de grupper, der ikke i forvejen er i kontakt med det offentlige system, lyder det fra medlem af rådet, sekretariatschef for Landsforeningen af VæreSteder, Cliff Kaltoft:
- Selvom der også er udmærkede takter i forslaget, rummer det desværre en forskelsbehandling af de svageste grupper i samfundet. At retten til anonym behandling for stofmisbrug ikke kommer til at gælde for alle er både ukonstruktivt og forkert, siger Cliff Kaltoft. Han mener, at en del af problemet bunder i en udbredt fordom om, at socialt udsatte, som i forvejen er kendt hos de sociale myndigheder, er ligeglade med, om de bliver yderligere registreret.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.